Lysekil-turen 1989, båd sjakkets beretning.
Dato: Tirsdag, 15. august 1989 kl. 19:23:36
Emne: Ture/aktiviteter


Udturen
Vi ankom til klubhuset kl. 19 torsdag den 3.8. og begyndte at laste de allerede fyldte flasker i Triton. Ligeledes fandt vi plads til kompressor, gummibådsmotor og vores grej tasker i lastrummet. Gummibåden blev surret til agterdækket.



Besætningen - kaptajn, styrmand, letmatros og dæksdreng - afgik fra Vedbæk havn med tændte lanterner og højt humør ved 22-tiden. Vejrmeldingen var ikke udpræget i vores favør: nord-vestlig kuling i Kattegat og Øresund. Første team ved roret var Bjørn og Philip, Michael og Henrik krøb til køjs. De fik dog ikke sovet mere end tre timer, da de blev vækket af bådens meget urolige bevægelser. Vi var da nået nord for Kronborg, og skulle krydse trafikseparationszonen over til den svenske kyst. Og kuling var det - stormende kuling! Efter kort betænkningstid måtte Henrik da også kalde på "Ulrik". Michael og Philip følte snart efter trang til at være solidariske. Undervejs mod svenskekysten blev vi alle sammen rørende enige om, at nu var det tid at søge nødhavn. Höganäs var nærmeste havn, og Bjørn greb VHF-radioen og kaldte via Lyngby Radio sin far, der bladrede op i en tysk havnelods, og forklarede os, hvordan vi skulle finde sikkert i havn. Vi havde næppe lagt til kaj, før Philip og Henrik dejsede omkuld i Tritons kahyt.

De vågnede først op næste morgen, og da var hverken Bjørn eller Michael i sigte. De dukkede dog straks efter op og berettede, at de havde tilbragt natten i ly under et par bænke på molen.

Dagen gik langsomt i Höganäs, vi ringede med jævne mellemrum til Flemming for at få opdaterede vejrmeldinger, men kulingen havde bestemt sig for ikke at løje af før næste dag.

Vi vandrede omkring i byen, sov og gik i biografen sammen med en masse svenske svenskere fra Sverige med permanent hår.

Næste morgen ved 10-tiden stod det brave skib Triton atter ud af havnen til en vejrmelding, der sagde, at vinden ville lægge sig jo mere nord på vi kom. Der stod imidlertid stadig en stiv kuling fra nordvest, og vi havde derfor iført os vores tørdragter ifald Triton skulle vælge at gå nedenom og hjem. Efter otte timers sejlads kom vi til Falkenberg, hvor vi tankede Triton op og fik os et måltid mad. Resten af turen gjorde vi i ét stræk, med kun få hilsener til "Ulrik". Under hele turen havde vi jævnlige VHF-samtaler med Flemming, og Henrik havde den fornøjelse at høre Bjørn tålmodigt forklare Göteborg Radio´s operatør om, hvorledes man skulle dreje 009-45, glemme nullet i område nummeret, og så dreje Flemmings nummer, hvilket afstedkom bemærkningen "Ja, ja Triton. Jäg ringer til Danmark tre-fira gånger på dagan!".

Vi ankom til Lysekil nordre havn kl. 10 næste morgen, og fandt straks en fin bådplads i centrum af havnen. Dette afstedkom imidlertid megen furore blandt en middelstor gruppe øldrikkende personer, der straks belærte os om, at den valgte plads var optaget, og vi var henvist til ydersiden af molen. Vi flyttede derfor Triton, og straks efter ankom Jane, Tine og Kenneth i bil.

HJEMTUREN:
Vi afgik i en vel lastet Triton ved 22-tiden, og Bjørn og Henrik havde første tjans ved roret. Flemming havde igen leveret en af disse rædselsvækkende vejrmeldinger, der gjorde Karup vejrtjeneste upopulær i vore Øjne: hård søndenvind. Vi havde at tidsmæssige årsager valgt en rute, der tog os udenfor skærgården, og derefter sydpå. Dette viste sig imidlertid ikke at være en god disposition, da Triton slog hårdt mod de nordgående bølger- Triton er særdeles ubehagelig at sejle i hårdt vejr om natten, da vi ikke kunne se de hushøje bølger, vi sejlede igennem, før de var to meter fra stævnen. Efter få timers sejlads enedes vi om at søge tilbage i skærgården, og Bjørn lagde en ny rute. Philip afløste Henrik kl. 02, og efter et par timers søvn vågnede Michael og Henrik ved nogle bøje råb: "BAK-BAK-BAK-BAK-BAK, STYRBORD-STYRBORD-STYREORD, FREMAD-FREMAD-FREMAD", "GOUNGG". Vi var kommet ind over et lille stenrev, og Bjørn stod udenfor og lyste med spotlygten for at få øje på de undersøiske skær- Styrmand og kaptajn havde dog check på situationen, og efter kort tids manøvrering var der atter ro.

Kl. 06 blev Michael og Henrik purret, spiste sig et hjerteligt måltid mad, og først ved 10-tiden indtraf på ny noget.
Hvor fanden kommer alt det vand fra, Henrik?" udbrød Michael. Gulvet i
styrehuset sejlede i vand, og ligeledes gjorde gulvet i kahytten. Vi forsøgte at tørre vandet op med en klud, men forgæves. Det fortsatte med at løbe langsomt ind over gulvet fra bageste bagbord hjørne at styrehuset. Vi begyndte at spekulere på, om Triton havde slået en revne i styrehusets glasfiber, men en hastig ydre inspektion kunne afkræfte dette. Så overvejede i muligheden af, at det måske kom fra lastrummet via en kabelgennemføring, som netop løb i pågældende hjørne. Vi havde næppe tænkt tanken til ende, før en øresønderrivende alarm gik i gang. Michael fløj hen til motorrummet og åbnede: skrueakselen piskede energisk rundt i det femtedel fyldte motorrum. Nogle kraftfulde tag i lænsepumpen klarede situationen midlertidigt. Der gik nemlig ikke mere end tre minutter før samme alarm gik i gang igen. Bjørn og Philip var under den megen postyr trukket i klunset, og vi ræsonnerede, at hele miseren måtte skyldes, at lastrummet var fyldt med vand.

Henrik sejlede nu Triton med agterenden mod bølgerne, så der ikke skyllede så meget vand ind over dækket, mens de tre dæksdrenge spændte lastrums dækslet af for at afsløre 4000 liter havvand, der i ly af mørket havde sneget sig indenfor i Tritons lastrum. Efter nogle få tag med den seje lænse pumpe stod det os klart, at det ville tage det meste af et døgn at få lænset Triton på denne måde. Vi valgte derfor at søge i ly bag nogle skær, smide anker og tømme lastrummet med spande.

Vi observerede, at lastrums dækslet havde været placeret omvendt, og efter at have rettet dette samt isoleret kanten mellem dæksel og dæk med tovværk, omhyggeligt mejslet ned med skærgårdsspigrene, satte vi atter kurs mod syd. Triton lå nu meget lettere i vandet, hvilket kun var at beklage, eftersom tabet af 4 tons ballast bevirkede, at Triton vuggede mere. Søen var dog tilpas rolig.

Resten at turen forløb uden nævneværdige begivenheder, Michael og Henrik blev afløst kl. 16, gik til ro, og blev først vækket kl. 02, da Triton var sikkert i Vedbæk havn. Der stod en noget slukøret modtagelseskomité, der havde spejdet længselsfuldt efter Triton siden kl. 21 om aftenen. Triton blev tømt, og vi vaklede alle hjem i seng kl. 03.

Et varmt "OHØJ" til Flemming for gode råd og tålmodig venten ved telefonen med friske vejrmeldinger.

Bjørn, Philip, Michael og Henrik







Denne artikel kommer fra Vedbæk Sportsdykkerklub
http://vskdyk.dk/

Internetadressen til denne artikel er:
http://vskdyk.dk//modules.php?name=News&file=article&sid=9