Efter flyvetur til Israel, bustur, biltur, grænseproblemer ved den Ægyptiske
grænse, taxatur gennem Sinai ørkenen om natten, problemer med at
finde hotel i Sharm el Sheik, og næste morgen ventetid med at komme til
havnen, kom vi, seks håbefulde dyk- kære (Finn, Peter, Lisbeth,
Kenneth, Britta og Dennis), endelig ombord på vores båd, Colona
IV, der dog ikke var den der var bestilt. Vi fik så at vide at det visa
som vi havde fået ikke kunne bruges til meget mere end lige at sejle udenfor
havnen med, så næste dag måtte vi bruge på at skaffe
os et brugbart visa, og måtte så igen igennem hele Sinai med taxa,
da vi skulle have det ordnet i Israel.
Den fjerde dag på vores tur kunne vi så endelig reservere til dykning,
og i de følgende dage dykkede vi på følgende lokaliteter:
Temple: Umiddelbart nord for militærhavnen i Sharm el Sheik, lå
nogle koralformationer der strakte sig fra små 20 meter og op til ca.
1 meter. På trods af at man godt kunne se at der var en smule 'slidt'
visse steder, var der vældig mange ting at se på. Udover mange slags
sten- og blødkoraller, var der et mylder af småfisk, og en del
kirurgfisk, aftrækkerfisk, barser, dragefisk mm. Endvidere var der store
gorgonier (viftekoraller i bunden af de kløfte som der var imellem koralformationerne
- et flot syn!
Stedet her lå nærmest i en bugt, så man kunne ligge godt i
læ for vind og strøm her, men pga. den svage strøm var sigten
ikke altid optimal, da det på disse kanter ofte er sådan at strøm
=> god sigt.
Vi vendte dog ofte tilbage hertil pga. den gode læ mulighed. Vi havde
5 dyk her, inkl. 3 natdyk og i solopgangsdyk.
Ras Zatir: Lige inden sydspidsen af Sinai er der en lille tange, hvor der er
et 'dropp off", dvs., en "væg", der går ned til ca.
300 m dybde. Her var der en fantastisk artsrigdom af blødkoraller, ligesom
der selvfølgelig også var masser af andre dyr. Her var mange steder
små huler ind i revet, og andre steder "knolde" der stak ud
fra væggen, hvor det summede af liv omkring. På få meter vand
var der mange store eksemplarer af bl.a. kirurgfisk, jomfrufisk og papegøje
fisk. En stime tunfisk passerede os, mens vi lå og nød "vandskabet".
På dette sted var der endda nogle der så hajer på små
30 m. dybde, men de flygtede ud i det blå da de så dykkerne.
Stingray Station: Dette er en del af The Alternatives, der er nogle store koralformationer
i åbent vand. Her er der mulighed for forskellige former for dykning,
f.eks. dykning på sandbund (22m) hvor rokkerne ligger og slapper af -
dem er man sikker på at møde her, deraf navnet. Her er også
rig mulighed for dyk på koralformationerne, der er fyldt med huler, grotter
og sprækker, hvor store stimer af glasfisk holder til og vender på
tælling, specielt når en dykker ikke længere kan holde vejret
i et forsøg på at komme tæt på dem. I hulerne lever
også mange barser og dragefisk.
Der var store batfish der svømmede tæt ved os i håb om at
der faldt en bid brød, en fiskefrikadelle eller et hårdkogt æg
af. Her på denne lokalitet stødte Kenneth og Britta på en
leopardhaj der lå og sov på bunden - den eneste vi kom helt tæt
på. Endvidere så vi (undertegnede) en anden haj passere ude i det
blå.
Vi vil varmt anbefale dette sted, da der ikke er så mange dykkerbåde
der lægger til her, - det var nok også derfor det netop var dette
sted vi observerede hajer.
Beacon Rock: En koralformation stik syd for Sinai halvøen,- man følte
man lå midt ude i det Røde hav, da der var langt til kysten. Her
havde vi et natdyk, hvor vi så utroligt mange søpindsvin, søliljer
i alverdens farver, stenfisk,- i det hele taget rigtig mange natdyr. Dog syntes
selve korallerne at være lidt kedelige og døde, men det var et
spændende sted at have et natdyk. Efter endt dykning var der blæksprutter
og flyvefisk der svømmede rundt i lyset fra båden,- nogle specielle
skabninger. Da vi intet dyk havde her om dagen er vores bedømmelse nok
ikke alt for præcis.
Dunraven: Et stort stålvrag der ligger ved Beacon Rock fra 16-30 m. Det
ligger desværre på hovedet, så der er ikke de store variationer
i landskabet, men vraget er flot bevokset med koraller og anemoner og der er
mange forskellige fiskearter der holder til her. Vraget er brækket over
på midten, så der er mulighed for at svømme ind i vraget
og udforske det indvendigt, hvor stimer af glasfisk holder til. De steder hvor
stålet er blevet mast til grotter og huler, hænger der gorgonier
ned fra "loftet'. Svampe har sat sig fast overalt, og mange barser forsvarer
deres territorier mod ivrige fotografer.
På vejen tilbage til båden så vi en 1,5 m lang moræne,
der lå og sov med halen udenfor sin hule og hovedet indenfor. Selv da
vi bankede let på stenene ved siden af, snorksov den - sikkert efterveer
fra et godt måltid!
Ras Muhammed: Dette er navnet på det sydligste af Sinai. Det er vel den
lokalitet i Røde havet der er mest kendt af dykkere fra den ganske verden.
Her er der et "drop off" til ca. 800 m., og pga. den store dybde og
den konstante strøm, skulle der her være store muligheder for at
se hajer, men vi så desværre ikke nogen (Et af revene havde i øvrigt
tilnavnet "Shark Reef").
I en lagune der er ved R.M. er der sandbund og ca. 15 m. dybt, og her er dyrelivet
væsentligt anderledes end ude på "Shark Reef". På
"væggen" var der den karakteristiske summen af liv - masser
af stimmer (Anthias Squamipinnis - rødbarser), der danner et tæppe
udfra revet, og forsvinder lynhurtigt hvis man bevæger sig for hurtigt.
Store napoleonfisk fulgte os på hele dykket, de de var vant til at blive
fodret med hårdkogte æg. Også en moræne der boede i
lagunen blev fodret af Lisbeth og Peter, og de nåede at få et helt
personligt forhold til den på de to dyk vi havde her.
På 26 m. var der nogle kæmpe gorgonier der vajede i strømmen,
det var en sær fornemmelse at ligge vægtløs i det blå
vand og se så store koraller stå og veje I strømmen.
Ras Uhm Sid: Her havde vi vores sidste dyk på turen med Colona IV. Dette
rev lå helt inde ved kysten, i samme bugt som Temple. Det er et "drop
off" der går ned til 180 m. - her er fyldt med huler og store sprækker
man nemt kan svømme ind i, og der er mange flotte koralformationer. Dybt
nede var der gorgonier og helt øverst på revet vrimlede det med
sergentfisk, kirurgfisk, sommerfuglefisk osv. Der var vild aktivitet på
revet, muligvis fordi det var et tidligt morgendyk vi havde. I grotterne var
der mange dragefisk og en del skorpionfisk, og selvfølgelig så
vi anemoner med klovnfisk i.
Af specielle oplevelser på netop dette sted vil vi nævne en 1,5
m lang barracuda der lå på 1 m vand og solede sig og den flyttede
sig langsomt da den syntes vi blev for nærgående.
Til jer der har planer om en tur i båd til Det Røde Hav, glæd
jer! Håber I har fået det indtryk, at det var nogle gode dyk vi
havde på de 3,5 dykkerdage vi havde til rådighed. En tur i Det Røde
Hav med en af Colona bådene er helt klart en varm anbefaling. (Husk visa).
Dennis og Britta