Ny DR-radioudsendelse om dykning i de danske farvande
Dato: S°ndag, 05. december 2010 kl. 16:52:20
Emne: Nyt fra klubmedlem


Radioudsendelsen "Natursyn" på Danmarks Radios P1 har d. 5. dec. sendt en længere udsendelse om dykning i de danske farvande. Man lærer at sætte pris på, hvad vi ser dernede! Kan høres på dr.dk/p1/natursyn



Hej VSK'er

Danmarks Radio's P1-udsendelse "Natursyn" havde søn. d. 5. dec. en udsendelse for os i VSK - dykning i de danske farvande. Den genudsendes tirs. 7. dec. kl. 21.03, og er selvfølgelig også at hente på www.dr.dk/p1/natursyn. Det særlige ved udsendelsen er, at den ikke omhandler tropiske farvande, men vore egne.

Udsendelsens ophavsmand (dét var nu et passende udtryk, hva'!) Jens Olesen er min gode bekendt, som jeg ellers havde inviteret til vores "fiskforedrags-aften" d. 30. nov. Jens afslog, fordi han lige havde sat denne udsendelse sammen. Jeg spørger Jens gerne, hvis vi i VSK har spørgsmål om udsendelsen eller ønsker kontakt med de interviewede.

Hermed udsendelsens "flyer" fra websiden:

"Danmarks natur er ikke blot skove, enge og åer, men også store arealer under havet ud for vore kyster. Vi er tilbøjelige til at glemme dette hav af liv, som rummer en rigdom af naturoplevelser.

Pernille Semler og Bent Yde Jørgensen vil gerne gøre opmærksom på naturen ud for vore kyster. Derfor har de produceret tre undervisningsvideoer med fællestitlen ”Et hav af liv”. I Ugens Natursyn fortæller de om deres oplevelser som dykkere i de danske farvande og om deres arbejde med at formidle naturstof for børn.

Video-Programmet er udgivet af forlaget Kaskelot og har titlen ”Et hav af liv”. Læs eventuelt mere om det her:  http://www.dmu.dk/udgivelser/dmunyt/2010/12/havliv/   "

Stephen Wessels

 







Denne artikel kommer fra Vedb├Žk Sportsdykkerklub
http://vskdyk.dk/

Internetadressen til denne artikel er:
http://vskdyk.dk//modules.php?name=News&file=article&sid=446