Og der blev hærdet....
Dato: S°ndag, 14. april 1996 kl. 19:12:59
Emne: Nyt fra klubmedlem


Alle historier skal have en indledning. Og vi kunne vel passende starte med at fortælle, hvorfor vi nu skriver denne lille historie over vore fortræffelige kursusoplevelser i Søllerød Sportsdykker Klub.

Eller med andre ord fortælle, at især Michael med vores nu synlige bevis på social bevidsthed håber at fremme sit kryds ud for A-B-C-prøven..... !



Og hvorfor så ende med at fedte for et kryds ud for A-B-C-prøven Ja faktisk så begyndte det med, at vi sidste sommer sad på stranden med Nis og Karina (klubmedlemmer og nybagte forældre). Vi havde en snak om det at rejse, hvor vi bedyrede, at vi var på vej til Indonesiens tropiske strande, turkisgrønne hav og farvestrålende fisk. Og da var det, at Nis og Karina med glædesstrålende øjne fortalte om, hvor spændende det var at dykke i Øresund.

Lyden af diverse skibsskruer og sigtbar-heden på ned til 0,5 meter kunne konkurrere med ethvert tropisk farvand. Ja faktisk kunne det også være befordrende på et parforhold at dykke i nordiske farvande, eftersom man dykkede med kort snor blandt de mange havfruer og brændmænd.

Derefter rejste vi til Indonesien, hvor vi på Lombok fik vi et introduktionsdyk med 30 minutters forberedelse i strandkanten. Startende med en baglæns udrulning, var dykket til 17 meter dog ingen videre succes, og især Lene var blevet bange for de store dybder .

Vel hjemme igen, mødte vi ved en tilfældighed Bjørn (endnu et klubmedlem), som kun kunne bekræfte, hvad vi allerede havde hørt fra Nis og Karina. At dykke med SSK var både spændende, hyggeligt og vigtigt af alt - TRYGT! Og dermed var vi modne til en hyggelig introduktionsaften om det at dykke.

Store smil og rolige stemmer var, hvad der mødte os til introduktionen i strandvejsvillaen. Og den lille bar med skiltet Dybet sagde tydeligt, at vi var kommet til det rigtige sted. Vi der havde været nervøse for en forsamling af muskuløse mænd og kvinder i G-streng, fandt ligeså s-t-i-l-l-e o-g r-o-l-i-g-t ud af sådan var det ikke i Vedbæk.

Næh - det at dykke var såmen også for almindelige hønisser som os. Måske ville det dog have været en fordel med en IQ, der var højere end vores. Vi var nemlig ikke i stand til helt at gennemskue regnestykket over, hvad kurset ville koste på længere sigt. Men det har banken selvfølgelig været sidenhen.... Måske var hørelsen heller ikke noget at prale af, da vi kun hørte ord som FEST-UDVALG og kun svagt parolen om; BIG BOTTLES, BIG HAPPINESS, BIG DIVING IN AN EMTY BATHTOP!

Men hvorfor valgte vi så et kursus med SSK den dag. Var det aftenens oversexede dykkeropvisning i fed tyk gummi, der fængede?? Var det de flotte billeder fra Rødehavet? Var det udsagnet om, at det på dybt vand var langt mere spændende at betragte Øresunds mikroorganismer end en dræberhaj på 80m? Eller var det ganske enkelt det faktum, at vi havde mod på at overvinde vor dykkeskræk sammen med en flok hyggelige entusiaster? Under alle omstændigheder, så er vi nu med. Og grunden er vel kun af mindre betydning. Ik´?

Godt begyndt burde som bekendt være halvt fuldendt. Det troede vi ihvertfald, indtil vi for første gang stod i svømmehallen på Skovlyskolen i Holte. Lugten af klor og sure håndklæder vakte hurtigt minder om 5. klasses skolesvøming. Tiden hvor især Michael prøvede at overbevise lærerinden om, at han var en formiddabel svømmer.

Ihvertfald så længe han fik lov til at gå på bunden af soppebasinet. I princippet er det vel dybt åndsvagt at gøre noget så naturstridigt, som at hoppe ud i en ildelugtende kold vædske og derpå under overfladen trække vejret gennem et sugerør. Kan en sten måske flyve? Kan den svømme? Hvorfor faen sku vi så kunne dykke? Og netop der stoppede lommefilosofien..... Pludselig lød kommandoen om 300 meters overfladesvømning og da alle andre hoppede i, var der ikke så meget andet at gøre end at følge efter. Hvis vi havde drømt om en fredag aften i Badeland Lalandia , da blev det kun ved drømmen. Og chokeret over at mærke vore skrivebordsmaver og dårlige kondition, fik vi akkurat 10 sekunders pause inden vi skulle fortsætte med 15 meters brystsvømning under overfladen. For Michael; udpræget strudsestil, hvor hovedet var nøjagtig 2cm under overfladen og røven godt placeret i vandskorpen.

Vi lærte hurtigt, at der skulle ties, når Hr. Instruktør talte. Fair nok. Instruktørarbejdet er ulønnet. Og med den imponerende forsamling af instruktører og assistenter, der frivilligt var mødt op, var det vel kun rimeligt at forlange koncentration fra kursisternes side. Derved var der heller ingen spildtid. Altid holdt en instuktør øje med een og rettede fejlene. Prøv at se her .... og om igen.. . Et par af instruktører kunne måske have været lidt mere pædagoiske, istedet for at hunse rundt med folk på bedste militærfacon. Aftnen sluttede af med hyggeøl og godter i klubhuset. Hjemme faldt vi om ved kanten af sengen, drak hver tre liter vand i løbet af natten og bandede vækkeuret af H til næste morgen.

Den første fredag dannede meget naturligt skole for de følgende aftener i svømmehallen, hvor fester o.lign. IKKE kunne godtages som legale undskyldninger for at melde afbud.

Som aspiranter skulle vi hærdes. Stress- og færdigheds-prøver afløste hinanden i een uendelighed. Og hvis man led af søvnløshed om natten, da kunne man nu blot tænke på; finnesvømning , masketømning , neddykning , udspring , længdedykning , bjærgning med ABC-udstyr, genoplivning OOOOG, ABC-prøve! Ifølge Michael et bedre middel end det at tælle får . Især så ABC-prøven ud til at fortsætte i det uendelige....... For teori-prøven var det lidt anderledes. For selvom det var lang tid siden, vi havde siddet på skolebænken, havde vi ikke glemt at pjække. Noget der resulterede i, at vores senere rejse til Kina gik med at terpe dykkerteori. Og vi lærte hvad vi skulle.

For siden Lene lærte standard-tabellen udenad, har hun belært familie og venner om mætningsgrupper og dekostop. Og det er ganske vist!

Vinteren var lang! Og først da statens isbryder-tjeneste omsider havde ryddet en 20 centimeter bred sejlrende ud for Vedbæk Havn, da skulle der hærdes videre.... Nu i såkaldt åbent vand ! Michael var i sidste øjeblik i stand til diske op med en meget tynd undskyldning om en overhængende stor, kyklopisk fare for en eventuel, potentiel, mulig dødbringende forstoppelse af det umådeligt vigtige Eustachiske rør... . Og godt for ham. For selvom han 2 aftener forinden (og efter 6. øl) havde fået den fuldbyrdede sandhed fra Andreas Stuhrbandfürer; Ordet sygdom er kun et begreb indenfor psykiatrien og som sådan blot en undskyldning for en svag karakter , da slap han alligevel for rengøring af klublokalet og en dybgrøn sigtbarhed på 2 Lene hænder !!! Og så koldt var det, at selv de imponerende mikroorganismer i følgeskab med en ensom havfrue og en dybfrossen fladfisk var trukket i hver deres 32mm tykke tørdragte. Selv Lene der ellers var blevet hærdet under den kolde bruser i svømmehallen fortrød, at hun ikke var blevet reinkarneret som flyvefisk!

Meget bedre var det ikke den følgende søndag, hvor Triton også var bundfrossen. På trods af en sej lang 500 meters overfladesvømning og en derpå følgende kompasdykning, der nær endte i Vedbæk Havn, var det stadig svært at holde varmen. Og ligesom Triton endte Lene med at være bundfrossen. Dog tøede hun hurtigt op, da hun senere blev afklædt af 2 mænd i klubhusets kælder.... Michael var ikke nået at blive ligeså kold, idet han under kompassvømingen havde indfanget en havfrue med vores 10 meters bøjeline. Helt nøjagtigt var vores instruktør Anne Sofie blevet viklet ind i vores bøjeline fra top til tå.

I dag var det så tid til søndags ophentning, bjærgning og livredning i åbent vand. Og igen var det en imponerende arbejdsindsats og entusiasme fra instruktørernes side.

Ligeledes var stemningen blandt os på kursusholdet igen sjov og hyggelig. Alt sammen noget, som hverken vi eller SSK kunne være foruden. Tak for det! Og da Triton i dag startede, solen skinnede fra en blå himmel og sigtbarheden under overfladen var god, så var det også vores bedste dyk til dato. På trods af kulden. Dermed også være sagt, at vi omsider glæder os til næste omgang med cool and the gang .

Vi er blevet hærdet....

Lene & Michael / 14. april 1996







Denne artikel kommer fra Vedb├Žk Sportsdykkerklub
http://vskdyk.dk/

Internetadressen til denne artikel er:
http://vskdyk.dk//modules.php?name=News&file=article&sid=38