Warning: Use of undefined constant nohtml - assumed 'nohtml' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/9/5/1/vskdyk.dk/httpd.www/modules/News/print.php on line 30 Warning: Use of undefined constant nohtml - assumed 'nohtml' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/9/5/1/vskdyk.dk/httpd.www/modules/News/print.php on line 37 Vedbæk Sportsdykkerklub - Fastelavn er mit navn....


Fastelavn er mit navn....
Dato: Tirsdag, 20. februar 1996 kl. 20:42:34
Emne: Ture/aktiviteter


Den 18. februar oprandt dagen for slaget mod Allerød og jeg må med skam meddele, at SSK hverken fik en Katte-konge eller ditto dronning. Vi har altså en revanche til gode og sandsynlig-heden for, at vi vinder til næste år er altså større jo FLERE der møder frem.



Ingen Fastelavn uden udklædning. Der var pukkelryggede spøgelser, katte, hippe '70 bumser osv. Min personlige ambition var at optræde som en rimelig autentisk (så autentisk det nu kan blive iført dykkerdragt etc) Julius Cæsar.

Så jeg havde til lejligheden anskaffet 8 meter stof til en toga ikke en af mine mere geniale ideer viste det sig senere; stof suger vand, meget stof suger meget vand og eget vand er meget tungt når man senere skal op fra det våde element. Det er desuden ganske besværligt at have en præsentabel toga på i vandet de er skøre de romere!

Karina og Mette (som jeg har indgået `våbenhvile' med; så der må fremover hverken skrives om tømmermænd m/k eller søsyge) havde en idé om, at jeg skulle dekoreres i ansigtet og kvinder er som bekendt ikke til at spøge med. Et efterfølgende kig i spejlet afslørede et psykedelisk `Tigerdyr' med hårtot.

Som nogle nok vil have bemærket har havnen gennem en periode været dækket af is, men det er ikke en hindring for rigtige dykkere (måske for kursister). Der kom hurtigt hul i isen så vi kunne boltre os mellem mindre isflager og forvoksede isterninger (add 6 cl vodka and 2 cl vermouth (dry) serve shaken not stirred). Undertegnede havde ved en fejltagelse (for megen alkohol og kvinder aftenen i forvejen) fået taget sine sommerhandsker med, så det kneb med at holde på machominen og køllen til sidst.

Hele seancen blev dokumenteret med Michaels kamera. Jeg har dog endnu ikke set nogle billeder, så jeg tror det var en undskyldning for ikke at skulle opholde sig i vandet i længere tid.

Dagen blev afsluttet i klubhuset med fællesspisning arrangeret af Trivsel.

 

....Nej, det er René!







Denne artikel kommer fra Vedbæk Sportsdykkerklub
http://vskdyk.dk/

Internetadressen til denne artikel er:
http://vskdyk.dk//modules.php?name=News&file=article&sid=36