Warning: Use of undefined constant nohtml - assumed 'nohtml' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/9/5/1/vskdyk.dk/httpd.www/modules/News/print.php on line 30 Warning: Use of undefined constant nohtml - assumed 'nohtml' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/9/5/1/vskdyk.dk/httpd.www/modules/News/print.php on line 37 Vedbæk Sportsdykkerklub - Mit bedste dyk!


Mit bedste dyk!
Dato: Onsdag, 26. januar 1994 kl. 18:41:19
Emne: Nyt fra klubmedlem


Det er selvfølgelig svært at skulle udvælge sit bedste dyk, da mange af de oplevelser man har haft under vandet har været fantastiske og meget forskellige. Alligevel har et specielt dyk sat sig lidt bedre fast end mange af de andre.

Efteråret sidste år, de folk der var mødt op blev enige om et stranddyk og da der var biler nok og mod på en lidt lang køretur faldt valget på Stevns klint.

Solen stod højt og turen gik hurtigt da der ikke rigtig var nogen ide i at slæbe gummibåden med (hvordan fan___ skulle vi have fået den i vandet?!!).

Vi ankom til stedet og begyndte frejdigt at slæbe udstyret ned til vandet, ja og her kan man virkelig tale om NED til vandet !



Jørgen og undertegnede gik i med Bjørn som 3. mand. Sigten var god og på 5 m. var der herligt lyst. Kalkbunden lyser meget op og giver alger og andre genstande en fantastisk baggrund og skyggeeffekt. Det der udover lyset gør Stevns Klint til noget særligt er, at kalkbunden er så blød, at den meget let formes; feks. lå der en gammel bundgarnspæl (slidt til kun ca. 8 cm i diameter) hen over bunden, rundt om denne blev der selvfølgelig dannet nogle vandstrømme og disse havde med tiden fået lavet en 80- 100 cm dyb rende i kalkbunden. Således kunne vi svømme rundt i snoede kanaler i et fantastisk formet „landskab",hvor hver lille sten havde gjort sin indvirkning på bundens udformning.

Vi fik hurtigt brugt en hel time og vel oppe igen, stod jeg med føelse af at dette var rigtigt !

Ingen hajer, ikke Roberts 46 m` dybde, ikke koralrev og dragefisk, men et virkeligt godt og fantastisk flot, gammeldags dansk dyk.

På en dag med høj sol og forgående lidt vind BØR overvejelser om en tur til Stevns Klint indgå.

„Pernille"




PS. Derudover kommer at selve klinten og kirken på denne er absolut seværdige og for de fugleinteresserede er der rigtige gode muligheder for store rovfugle m.m. (især for og efterår) og så skal synet af måbende turisters ansigter ikke glemmes, når de ser en belæsset med flasker og bly på trappen.







Denne artikel kommer fra Vedbæk Sportsdykkerklub
http://vskdyk.dk/

Internetadressen til denne artikel er:
http://vskdyk.dk//modules.php?name=News&file=article&sid=29