6 timers kursus i livreddende førstehjælp
Dato: Fredag, 04. juni 1993 kl. 18:20:56
Emne: Uddannelse


Førstehjælp ja det er godt at kunne så vi begav os til Søllerød-brandstation, en mer end små-kold fredag aften. Bjørn, Christian Coupe og undertegnede ankom 10 min. for sent, men det skulle vi ikke høre for, vi skulle bare tage en kop kaffe og sige hvad vi havde af tidligere erfaringer m. førstehjælp. Bjørn og Christian fik ligefrem lov at sige hvad de hed, mens jeg lignede en Pernille og blev tiltalt som en sådan resten af kurset.

Tilstede var iøvrigt: Anders, Hans Christian, ole, Mette, Sune, Perry, ½ Martin og David.



Vores kursusholder var Jan van der Louw, underbrandmester og ambu-lanceinstuktør ved Kbh.s brand-væsen's pionertjenste. En gæv fyr som presterede at holde os fuldt interesserede og opmærksomme gennem hele kurset.

Kursets formål var at indprente og lære os den praktiske udførsel af hjertemassørens 13 bud samt hvad der skal gå forud for disse. Dette blev gjort vha. grundig og relevant gennemgang af hvert punkt samt "dagligdags eksempler", som Jan ikraft af sine 19 år som rednings-mand, kunne leverer så man ikke kunne være i tvivl om, at han viste hvad det drejede sig om i praksis!

En kort og forsimplet gennemgang af de 13 bud følger nu. De er ment som en GENOPFRISKNING til resten af klubbems medlemmer som selvfølgelig har deltaget i et sådan kursus før (siden de ikke mødte op til dette !!) og ikke som et alternativ til selve kurset.

Du er på et vragdyk og finder pludselig ud af at din makker er umildbar uforklarlig bevistløs i den anden ende af bodylinen. I går til overfladen. Her

DANNER DU DIG ET OVERBLIK OVER SITUATIONEN; Hvor langt er der hen til båden? Er der strøm? Har båden set dit alarm-signal?, så

STANDSER DU ULYKKEN; Du puster hans vest op ( så drukner han ialletilfælde ikke mere).

Herefter starter de 13 bud:

1) ER DER BEVISTHED? ; Du ligger en hånd på feks. hans skulder og tiltaler ham ved navn, hvis dette ikke giver nogen reaktion påfører du din makker en let smerte feks. knoer henover brystben eller kraveben. Hvis stadig ingen bevisthed så

2) SE-FØL-LYT ; trækker han vejret? : En hånd på brystet (FØL),dit øre v. hans mund (LYT), mens du ser ned over makkerens brystkasse (SE), hvis ingen tegn på åndedræt så

3) SKAB FRIE LUFTVEJE ; Hoved tilbage, kig ind i munden efter evt. fremmedlegmer og fjern disse med fingrene.

4) SE-LYT ; mens du holder din makkers hoved bagover med hånden vha. greb om hagen. Hvis der ikke på nuværende tidspunkt er genopretter frie luftveje, så

5) 5 INDBLÆSNINGER ; din mund mod hans næse og stadig m. brug af din hånd til at holde hans hoved bagover.

6) SE-LYT om dine indblæsninger har reetableret åndedrættet, hvis ikke så

7) PULSTAGNING ; du tager din makkers puls vha. din peje og lange-finger mod hans hals (find det rigtige sted og brug aldrig din tommel!)

Hvis du ingen puls finder må du nu satse på at båden er nået frem, for selve stimuleringen af hjertet som nu følger, kan dårligt udføres uden fast underlag.

Din makker hives ombord vha. samarbejde mellem personer ombord og dig i vandet. Ombord udvælges en hjælper og overdelen af din makkers dragt hives af, du kan nu

8) UDPEGE TRYKSTEDET ; hvilket er 3 fingers bredde over brystbenets slutpunkt. På dette sted giver du nu

9) 2 KNYTNÆVESLAG ; fra 15 cm.'s højde.

10) PULS-en tages igen for at se om dine slag har genoprettet hjertets effektive pumpen. Hvis ikke så

11) 2 INDBLÆSNINGER

12) UDPEG TRYKSTEDET igen.

13) HJERTEMASSAGEN ; Hjælperen sidder klar ved din makkers hoved, du sidder på knæ ca. 30 cm. fra hans side og støtter med din ene hånds håndhæl mod trykstedet. Med strakte arme trykker du nu 5 gange ( som du tæller højt) og hjælperen giver så en indblæsning, du trykker 5 gange o.s.v. Efter 2 min. kontroleres om pulsen er reetab-leret. Hvis ikke bliver I ved til SOK ankommer (de er selvfølgelig blevet tilkaldt af båden) eller til din makker kommer i bedring (+ puls, + åndedræt, evt. + bevisthed).

Dette var selve den livreddende del af førstehjælpen. Herefter følger den almene førstehjælp hvor din makkers evt. skrammer skal behandles og hvor han sikkert har brug for trøst og beroligelse oven på en virkelig ubehagelig oplevelse.

Med denne viden og kunnen vil mange situationer kunne mødes med større sindsro; at tage på vandre-tur uden for lands lov og ret virker pludselig mere velovervejet, en sejltur med en lille kusine kunne nu være en mulighed og det at dykke bliver nu, hvor man har noget at have ansvaret i, en mindre vovet sport.

Samtidig med disse fantastiske ting følger også et lovpligtigt ansvar om i så tilfælde at yde sit bedste, det er altså nu min pligt at yde denne hjælp til evt. trængende; jeg skal hjælpe men hvad... nu kan jeg jo.

"Pernille".







Denne artikel kommer fra Vedbæk Sportsdykkerklub
http://vskdyk.dk/

Internetadressen til denne artikel er:
http://vskdyk.dk//modules.php?name=News&file=article&sid=26