Tur til Nordens dykkerperle
Dato: L°rdag, 08. august 1992 kl. 20:24:18
Emne: Ture/aktiviteter


Det var en iskold og hadefuld lørdag morgen med regn og slud og kuling fra nordvest. Sammenbidte og morgengnavne mødtes en flok rå dykkere på slaget 8 udenfor klubhuset..... Efterhånden som dykkerne lukkede øjnene op åbnede der sig en ny verden for dem.



Solen skinnede fra en skyfri himmel og en let brise smøg sig om dem. I baggrunden hørtes kvidrende fuglesang altimens temperaturen steg til 25 grader.

Friske, sprudlende, savlende og med højt humør blev flaskerne fyldt, udstyr pakket og turen planlagt. Afsted gik det med et stop ved en Q8 tank, hvor nogle valgte at proviantere og andre at få opfyldt deres barndomstraumer (legetøj).

Efter overfarten Helsingør-Helsingborg var det med stolthed at "Ham-der-kan-alt-ved-alt" førte os frem til Kullen. Ved ankomsten viste sig der et klart eksempel på dykkerdemokrati. Hvor skulle vi dykke? Der var 3 muligheder, vi valgte den 4. Dette skyldtes 1.- DOVENSKAB, 2.- Vi skulle ligge i læ for den lette brise, 3.- Et kompromis. Vi valgte at dykke fra den nordvestlige side af Kullen.

Efter et par lette op - og nedture kom det første hold i vandet bestående af "Dupont & Dupont". Næste hold bestod af "Den Sortsmudskede", "Det talende Talent", og "Den Vandskrække". Den Vandskrække fandt hurtigt ud af at hverken sigt eller temperatur kunne måles med Maldiverne hvor omtalte har dykket. Herefter nægtede hun. Til vores store forbavselse fulgte "Det talende Talent" ikke "Den Vandskrække`s" eksempel selvom han tit og ofte har udtrykt sit had til dykning-"JEG HADER AT DYKKE". Skyldtes dette mon kærlighed?

Det må tilstås at Kullen har mere end een side. Sigten var elendig og i løbet af dagen forsvandt den lette brise til fordel for en hård vind (bob-bob). Strømmen tog til og bølgerne blev meget store. Det krævede efterhånden store og lange overvejelser at komme ud i vandet. Bølgerne var så store at det var umuligt at få finnerne på ude i vandet, på den anden side var det næsten lige så umuligt at gå ud med finnerne på. Vi valgte at kravle ud på alle fire. Et yndigt syn.

Da andet dyk skulle begynde var der en del der valgte at søge ly bag klipperne istedet for at blive kastet rundt af bølgerne. Mens sidte hold var i vandet gik det op og ned for resten af os, specielt for "Ham-der-kan-alt-ved-alt". Imens begyndte panikken at brede sig på stranden. Sidste hold dukkede ikke op i overfladen til aftalt tid og var desuden et godt stykke væk. "Standbydykkeren" blev sat i alarmberedskab-men, men, men de kom op efter at have overskredet dykketiden med 5 minutter. Holdet bestod af "Dupont 1", "Kvaj 1" og "Kvaj 2". Det viste sig at "Dupont 1" efter aftalt dykketid havde lavet det velkendte dykketegn: De troede at han lavede et nyt dykketegn: hvilket skulle betyde at der er 5 minutter til opstigning (joke). Lad os bare sige at "Kvaj 1" og "Kvaj 2" kvajede sig.

Vi besluttede at bryde convoyen hjem. Dette gav udslag i en del interessante ture gennem Sveriges skønne natur. "Ham-der-kan-alt-ved-alt" syntes ikke at han var langt nok ude, men fortsatte (med sømmet i bund). Svenske køer har også fire ben! På mirakuløs vis nåede vi alle samme båd. Udmattede kom vi hjem.

Tak for en god tur!

ORDFORKLARING:

"Ham-der-kan-alt-ved-alt" Christian

"Den Sortsmudskede" Marcello

"Det talende Talent" Klaus

"Den Vandskrække" Dorte

"Dupont 1" Martin

"Dupont 2" Thom(as)

"Standbydykkeren" Thomas

"Kvaj 1" Henrik

"Kvaj 2" Kim

Øvrige deltagere: Annesophie, Michael, Jørgen, Mette og Lone.







Denne artikel kommer fra Vedb├Žk Sportsdykkerklub
http://vskdyk.dk/

Internetadressen til denne artikel er:
http://vskdyk.dk//modules.php?name=News&file=article&sid=19