Warning: Use of undefined constant nohtml - assumed 'nohtml' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/9/5/1/vskdyk.dk/httpd.www/modules/News/print.php on line 30 Warning: Use of undefined constant nohtml - assumed 'nohtml' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/9/5/1/vskdyk.dk/httpd.www/modules/News/print.php on line 37 Vedbæk Sportsdykkerklub - Zenobia - et utroligt spændende og velbevaret vrag


Zenobia - et utroligt spændende og velbevaret vrag
Dato: Torsdag, 11. juli 1991 kl. 20:02:28
Emne: Nyt fra klubmedlem


Dykningerne på ZENOBIA var en utroligt spændende visuel oplevelse. Vraget at denne enorme færge ligger tæt ved LANARCA på Cypern.

Dykcentrene på hele Cypern arrangerer udflugter til dette utroligt flotte vrag, der ligger på 18 til 42 meter kun 2 sømil fra havnen i Larnaca.

Vel ankomne guider SUNFISH DlVINGCENTERs dykkerledere os ombord på en dejlig dykkerbåd med plads til 40-60 dykkere. Båden er af combi-typen. der bruges til udflugter med almindelige turister, men som også er fortrinlig til dykkere. Vi har forholdsvis god plads til at skifte, mulighed for at slikke sol på det øverste dæk, toilet ombord og ikke mindst plads til at sidde ned. Bagerst på båden er monteret en stor dykker-plattorm. hvorfra vi nemt kommer ind og ud af vandet. Vores kaptajn er den perfekte gentleman, der sammen med dykkerlederne checker udstyr før dykket, ser vi er OK i vandet og hjælper os op igen, når tyngdekraften giver os den fulde vægt af vort udstyr.

Vi har alle stået ved skibssiden og spejdet efter målet for denne tur - det 24 meter brede. 180 meter lange og 12.000 tons store skibsvrag ZENOBIA. Ganske vist er sigten utrolig i Middelhavets azurblå vand, men se vraget fra overfladen kunne vi nu ikke. Måske fordi lyset ovenvande er så kraftigt under den bagende sol, i hvert fald skulle vi ikke mange meter ned under overfladen før vidunderet langsomt fremtonede for vores øjne i al sin vælde. Det var et betagende syn at se dette majestætiske skibsvrag komme imod os. Rygterne talte altså sandt, vraget var enormt - så enormt at vi selv i dette klare vand ikke kunne se det hele på engang. Faktisk kan man ikke engang nå at få et ordentligt indtryk at vragets ydre på et dyk - ikke uden at have adgang til ekstra flasker og med meget lange dekompresionstider til følge.


Vel nede på Zenobias styrbordsside holde vi en kort pause for at falde lidt til ro og se at alle i gruppen er OK. Så begynder rundvisningen. Vi svømmer alle 6 roligt hen over skibssiden på vej mod kølen. Her lægger man mærke til, at noget skibsmaling er bedre end andet. For nu 11 år efter ZENOBIA sank, kan man stadig se skibets farve. Det er turkis-grønt.

Fra kølen bevæger vi os mod agter og når frem til skruerne. To stk. mandshøje skruer sidder på deres vante plads. Linierne i skruerne står flot til skrogets svungne former på dette sted. Vi gør en kort pause mens alle skal prøve at kravle rundt på skruerne.

Videre går turen langs agterportene til skibets 3 vogndæk. Her begynder det at blive rigtigt spændende, da vi møder et eksempel på, at VOLVO-lastbiler er bygget til at modstå rust selv i meget salt vand. Ganske vist er lastbilerne ikke så rene, som de har været, men de er velbevarede og flotte som de ligger der på det øverste bildæk væltet rundt mellem hinanden.

Længere fremme langs styrbordsside ser vi flere redningsbåde, der stadigt er ophængt i deres bøller, trapper, dæk og meget mere. Alt er velbevaret og smukt.

Det mest utrolige for en dansk grumset-vands dykker som mig, er det panorama vue, det klare Middelhavsvand giver mulighed for. Det er nemt at overskue hele gruppen på engang, og vraget får man et utroligt godt indtryk at. I en afstand at op til 20-30 meter står alt forholdsvis klart, mens man kan se omridset af andre ting længere væk.

Denne dykkertur nærmer sig en slutning, vi svømmer hen mod den ene at de 3 bøjer det er fastgjort til vraget og stiger roligt op langs rebet. På såvel 6 som 3 meter laver vi dekompressionsstop - mest for sikkerhedens skyld. Fra vores position er det nemt at se skroget på dykkerskibet, der er bundet på bøjen. Vi kan også se dekoflaskerne med 3-4 lungeautomater og manometer, der hænger på 6 meters dybde ca. midtskibs. Stille og roligt efter et dejligt dyk, svømmer vi langs kølen til agter for at blive hjulpet om bord igen.

Alle glæder sig til at se Zenobia igen, selv havde jeg tre dyk på vraget og fik set "det hele" til ca. 30 meters dybde, men ville gerne have dykket på dette flotte vrag mange flere gange, og måske have fulgt nogle at "kenderne" ind i vraget, hvor man bl.a. kan finde souvenirs i cafeteriaet, hvor alle møblerne efter sigende skulle ligge i det ene hjørne.

På de følgende to dyk dannede jeg gruppe med et par andre danskere og to englændere UDEN dykkerleder fra dykkercentret. hvilket var meget behageligt. Ikke fordi deres dykkerledere var dårlige, tværtimod, men fordi det gav os større frihed til at undersøge nogle detaljer i vort eget tempo.

ZENOBIA sank i juni 1980 kun 8 måneder efter sin jomfrurejse. Det svenske skib var på en tilsyneladende begivenhedsløs rejse fra Skopea i Jugoslavien til Latakia I Syrien med 130 lastbiler fordelt på sine 3 bildæk.

Det 12.000 tons store svenske skib var et meget moderne roll-on roll-off skib. På broen var der ikke meget at lave, et check af kompasset i ny og næ var stort set alt.

Pludselig og uden varsel i øvrigt ændrede situationen sig drastisk. Zenobla udviklede tilsyneladende uden grund en stærk slagside. Kaptajnen stoppede skibet og tilkaldte hjælp over radioen. Et tysk fragtskib kom til assistance, og samlede alle passagererne og det meste at besætningen op. Skibet befandt sig på dette tidspunkt ikke langt fra Cypern. og efter aftale med myndighederne i Lanarca havn blev skibet slæbt ind under kysten ved Lanarca.

På skibets nye position 2 sømil fra Lanarca ankrede skibet op mens man i fem dage prøvede at rene det op igen. Det lykkedes også til sidst. Skibet var tilsyneladende reddet, og nerverne begyndte at falde til ro. Det computerstyrede balastsystem havde været med til at rede skibet.

Samme aften gik det galt igen, skibet fik igen slagside. Denne gang blev virkningen forøget at at lasten også forskubbede sig. Virkningen udeblev ikke, slagsiden blev hurtigt større og større - til sidst sank ZENQBIA på 42 meter vand og ligger nu med sin styrbordsside på 18 meters dybde. Alle detaljer ved dette forlis er ikke alment kendt, men såvel mennesker som det computerstyrede balastsystem gives skylden.


Jørgen Brandt







Denne artikel kommer fra Vedbæk Sportsdykkerklub
http://vskdyk.dk/

Internetadressen til denne artikel er:
http://vskdyk.dk//modules.php?name=News&file=article&sid=16