Warning: Use of undefined constant nohtml - assumed 'nohtml' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/9/5/1/vskdyk.dk/httpd.www/modules/News/print.php on line 30 Warning: Use of undefined constant nohtml - assumed 'nohtml' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/9/5/1/vskdyk.dk/httpd.www/modules/News/print.php on line 37 Vedbæk Sportsdykkerklub - Dagbog fra den varme ø, Tobago


Dagbog fra den varme ø, Tobago
Dato: Fredag, 24. august 1990 kl. 19:55:32
Emne: Nyt fra klubmedlem


Tobago er en ø ca. 30 km. nordøst for Venezuela i Sydamerika. Den er sammen med Trinidad de sydligste øer i Caribien. Den er hovedsagelig beboet at sorte ca. 90 %, resten er forskellige folkeslag. Det er et meget venligt folkefærd og tempoet foregår efter "hvad man ikke når i dag, når man i morgen eller næste uge". Det er en klippeø med regnskovsbevoksning, flotte strande og koralrev.

Vi tilbragte vores ferie der fra d. 6/8 til 20/8 og foretog 14 dyk. Grunden til at vi ikke foretog flere var pga. nogle dage der gik tabt i forbindelse med flytning og en storm. Vi foretog max 2 dyk per dag og dykkene var for det meste på max 20 m. i ca. 60 min. I alle tilfælde med Divemaster dvs. guidet dyk fra båd. På ca. halvdelen at dykkene var vi kun os to, ellers dykkede vi med 2 englænderer Mick og Jackie, som vi kendte i forvejen igennem Finn Rinds. De skal sammen med ham købe et dykkecenter i Speyside.

Vi ankom d. 6/8 og det første vi gjorde var at kontakte Tobago Marine Sports ved Store Bay, Crown Point med henblik på at dykke dagen efter.
Vores første dyk foregik 15 min, sejlads fra dykkecenteret, der var særdeles veludrustet inkl., stor båd med 2*75 hk. motor. Stedet hedder "Kariwak Reef", et stille rev med mange fisk og middel store koraller. For os en fantastisk oplevelse pga. at det er første gang vi dykker udenfor Skandinavien.
Andet dyk nogle timer senere foregik på "Flying Reef" og som navnet siger er det et drift dive. Det var til tider umuligt at svømme imod strømmen. Her var mange fisk specielt Angle fish, Squirrel og Parrot fish (dette var også tilfældet ved de andre dyk) - Korallerne var strømmen mindre her end det foregående dyk.

Vi tog herefter op til Finn i Speyside efter en dags ophold i Scarbourgh. Der er 35-40 km. og det tager ca. 2 timer i bil.

Vores første dyk gik lidt i vasken pga. en defekt automat og defekt small BC-vest, så Dica snorklede i stedet for. Dykket var på "Angle Reef", meget flot bevokset med mange fisk og koraller. Under dette dyk og alle de andre fulgte båden altid vores bobler og vi kunne se skyggen af den selv på 24 m.

Vores første dyk sammen i Speyside foregik på "Japanese Garden". Da vi hoppede i vandet opdagede jeg, at jeg havde for lidt bly på og måtte tilbage til båden. I mellemtiden var de andre gået ned, sigten var 20-30 m. På vej ned til 20 m. så jeg en flot manta(l-2m) der indhentede Dica bagfra og passerede hende på 1 m. afstand. Det var en fantastisk oplevelse og et meget smukt syn at se dette væsen "flyve" gennem vandet - Jeg fik desværre ingen billeder. Dette dyk er nok det flotteste dyk vi havde på hele turen. Det glimtede overalt, som om at der var spredt juleglimmer over hele bunden. Dette dyk skal man prøve hvis man kommer til Tobago.
Det andet dyk denne dag foregik på "Black Jack", men pga. manglende sol var det lidt kedeligt hvad angår farver. Vi så taipon (en slags tunfisk 1-2 m.)barracudaer, blæksprutter, lobster o.s.v. Vores Divemaster Redmann fangede en stor lobster.'I

Næste dag dykkede vi på "Do it" Det første vi mødte var en stor manta (2-3 m.) der blev ved med at cirkle omkring os og til sidst stoppede op så Jackie kunne svømme hen og rører den hvorefter den forsvandt. Det var bare en fantastisk oplevelse. Jeg havde desværre ikke kamera med. Senere på dette dyk skød Redmann endnu en lobster. Dette dyk skal man også prøve hvis man kommer til Tobago. Eftermiddags dykket var på "Kelliston Reef" hvor jeg endeligt fik nogle billeder af en manta (3-4 m) der kom lige imod mig og passerede mig på 1 m. afstand. Senere fik jeg et billede at verdens størst registreret brain coral ca. 4-5 m. høj. Et fantastisk dyk med hajer, manta, rakker, barracudaer o.s.v.

Den følgende dag dykkede vi på "Black Forest Reef" opkaldt efter de sorte koraller. Til start lidt kedeligt, men senere mødte vi barracudaer og en stor muræne på Ca. 2 m. Dica fandt en nurse haj der lå og sov, så her havde jeg endelig muligheden for at fotograferer en haj og hvilket chok jeg fik da den vågnede og svømmede lige imod mig, jeg var kun 1 m. fra den. På slutningen at dykket mødte vi nogle store stimer blå fisk.
Vi holdt fri om eftermiddagen.

Det stormede om natten således at alle bådene blev taget op på strandene og at dykkene blev aflyst næste dag samt den efterfølgende.

Vi dykkede på "Little Tobago Drift", som navnet siger et drift dive, men pga. stormen var der en dårlig sigt d.v.s. efter danske forhold dog meget godt ca. 10-15 m.
Det samme var også tilfældet på "Japanese Garden" som vi var på om eftermiddagen.

Den næste dag var sigten blevet bedre. Vi dykkede på "Miss Ottawa", hvor vi mødte nurse haj, taipon, manta o.s.v. Et meget flot dyk med klipper, huler og kløfter samt mange fisk.
Om eftermiddagen dykkede vi på "Batteux Reef" lige uden for klubben. Formalet med dykket var at finde et sted, der var velegnet til at uddanne nye dykkere. Dette rev er lige stedet, for her er mulighed for at pille, rode og rage dog uden at ødelægge noget.

Det sidste dyk vi foretog i Speyside var på "Clime the Mountains".
Et område med mange klipper og kløfter og til steder kraftig strøm.
Et meget flot dyk med mange fisk og koraller.

Her efter tog vi tilbage til Crown Point. Det første sted vi dykkede var "Mount Irvin", et rev nordøst for Buccoo Reef. Dybden er 15 m. og er fyldt med koraller og fisk incl, den største plettede muræne vi havde set på vores tur.
Herefter ventede vi i 1½ time, hvorefter vi dykkede på ydersiden af Bucooo Reef. Det var flot bevokset med koraller men meget få fisk. Vores Dive-master Colin fortalte os inden dykket at det ville være således men vi ville gerne se det men vores egne øjne.

Dica og Michael







Denne artikel kommer fra Vedbæk Sportsdykkerklub
http://vskdyk.dk/

Internetadressen til denne artikel er:
http://vskdyk.dk//modules.php?name=News&file=article&sid=15