Moduler
· Hjem
· Arkiv
· Brugerforum
· Kalender
· Kontakt
· Web Links
    Login
Brugernavn

Kodeord

Glemt kodeord - klik her
Er du ikke oprettet som bruger? Du kan kontakte webmaster og bede om at f en brugerprofil. Som bruger og klubmedlem kan du deltage i arrangementer via kalenderen, ndre opstning, skrive artikler og kommentarer samt modtage vores nyhedsbrev.
 Dykkertur til Rødehavet
Nyt fra klubmedlem

Dette er historien om tre SSK dykkeres tur til Rødehavet det herrens år 1998, frit fortalt af en novice inden for varmtvandsdykning. Så til alle jer der sidder og siger ja ja, det har vi set flottere og bedre andre steder, vil jeg sige, bær over med mig. For mig er verden ikke større - endnu.



En kold og regnfuld eftermiddag i oktober 1998 samledes tre forventningsfulde klubmedlemmer (Pia Nybo Poulsen, Lars Brøgger Poulsen og undertegnede) i afgangshallen Kastrup lufthavn, for at begive os mod varmere himmelstrøg. Destinationen var Egypten, nærmere bestemt Sharm El Sheikh. Vi havde efter at have gransket brochurer fra Active Diving Tours og Atlantis Rejser, bestemt os til en 8 dages tur med 5 dages dyk arrangeret af ADT. Efter at Lars - på ægte jysk pranger manér - havde pruttet om prisen endte vi på ca. 6700,- pr. snude inkl. et ekstra natdyk. Dette var lidt dyrere end hvad Atlantis averterede med, men til gengæld var det med 1. klasses indkvartering på dykkercentret „Camel Dive" - hvilket vi absolut kan anbefale. 3 danskere vi mødte i lufthavnen havde valgt at spare på opholdet, og var blevet indkvarteret i bungalows med vægge af flettet et uspecificeret organisk materiale, med hængelås på døren og med en bar pære i loftet. Dette kan efter sigende ikke anbefales.

Vejrudsigten for Cairo lovede 22 - 32 grader og solskin, men jeg havde dog som en pessimistisk dansker valgt at medbringe regnjakke, hvilket jeg fik lov at høre for et par gange. Specielt taget i betragtning af at den første lokale vi spurgte om hvornår det sidst havde regnet, først ikke forstod spørgsmålet, og senere erklærede at det kunne han ikke huske, men at det var farligt når det regnede. En anden indfødt mente at det var 1½ år siden. Klimaet i Sharm' er på den tid af året ganske behageligt - lufttemperaturen lå og svingede mellem 32 og 37 grader og vandtemperaturen var 27 - 29 grader på 30 m. Ganske behageligt.

Nå men nu over til dykningen - det er jo ikke et Spies rejsekatalog det her.


Dykkerområder nord for Sharm El Sheikh.

Sharm El Sheikh ligger på sydspidsen af Sinai halvøen, og forbinder således Suez golfen, Aquaba golfen og Rødehavet. Den udsatte spids betyder stor vandgennemstrømning, og dermed meget liv og ekstremt flotte koraler. De fleste dykkercentre - inklusiv Camel - er imidlertid lokaliseret i Na'ama Bay, lidt nord for Sharm El Sheikh. Herfra kan de kendteste dykkersteder som Ras Mohammed og i Tiran strædet nås inden for 2 timers sejlads.

Den første dag blev dog tilbragt i „The Gardens" nær Na'ama Bay. Her blev de enkelte dykkeres færdigheder vurderet og vi fik med vores Hard-core uddannelse - og måske det faktum at Brøggeren var med - tilladelse til at dykke for os selv på de efterfølgende dyk. Dette viste sig snart at være en stor fordel, idet specielt Italienere har en uheldig tendens til både over og under vandoverfladen at føre sig frem.

Nå, men vi blev afbalanceret og ned det gik. Min første tanke var - det her er for vildt! Man kan jo se 100 kilomenter og fiskene ligner fuldstændig dem man kan købe i Kalles dyrehandel for en halv bondegård. De her bare større og mere farvestrålende. Det er jo som at svømme rundt i Danmarks Akvarium. Vi pladrede rundt i godt en time, med største dybde på 25 m. En grov overskridelse af standard tabellen, som vi da heller ikke anvendte. I stedet satte vi vores lid til vores Suunto Alpha Computere. Alle vores dyk blev dog afsluttet med et 5 min. sikkerhedsstop på 3 m, og dette efter at den sidste 1/3 af dykket typisk lå over 12 m.

Efter min mening er en dykkercomputer et must, ved sådanne revdyk - hvis man da har i sinde at få mest mulig vandtid. Mange af de øvrige dykkere dykkede efter divemasterens computer. Det må kræve stor tillid, sådan at lægge helbredet i hænderne på en anden persons udstyr - en computer der måske ikke har samme forbelastning som ens egen krop. Disse holdninger står udelukkende for min egen regning. I sidste ende må det være op til den enkelte dykker om han/hun tør stole på en gang avanceret sand. Det er jo ens eget helbred det drejer sig om.


Fisk skudt med et engangskamera under snorkling.

Efter en vel overstået frokost, og en 1½ times snorkling, var vi klar til næste dyk, også i „The Gardens". Dette var om muligt endnu flottere med „Gorgonians" viftekoraler med 4 m i diameter, en kæmpe „Grouper" og flere af de utroligt flotte „Orangespine Surgeon" kirurgfisk.

På anden dagen tog vi til Tiran strædet som er et smalt stræde mellem øen Tiran og Sinai halvøen. Midt i strædet ligger tre rev: Gordon Reef, Thomas Reef, Woodhouse Reef og Jackson Reef. Den smalle passage betyder megen strøm og dermed liv omkring revene. Vi startede på Thomas Reef, der er det mindste af de fire rev. Et rev der ofte ikke kan dykkes på grund af strømmen, men ikke den dag. Vi går ned, og hvad ser vi, der ligger en 2 m tigerhaj på bunden og venter på os!. Den fortrækker dog efter at en Italiener (det må det have været), med et fotoudstyr der mest af alt ligner noget Jacques Cousteau og hans slæng har skruet sammen, blitzer den stakkels haj adskillige gange i øjnene på få meters afstand - den må have været sneblind i en uge. Vi går rundt om revet der er stejlt med mange kløfter og sprækker. På udspringene er der store viftekoraler og et utal af andre typer og former for koraler, hver især beboet af stimer af små fisk hvis navne jeg ikke kender. I kløfterne lever større og mere sky fisk.

En ting der slår en, når man dykker et sådant sted er den utrolige variation der er i dyrelivet. En variation, der må i det mindste matche den man finder i subtropiske regnskove. Og farverne. Modsat de hjemlige fiskearter er farverne her bestemt ikke udvalgt efter et ønske om ikke at blive set, tvært imod. Nå men alt dette farvesnak lyder jo lidt hult i en sort/hvid artikel. Jeg kan kun anbefale at man slår op i diverse dykkermagasiner, finder de flotteste billeder og gange oplevelsen med 100.


Lars og nogle af de allestedsnærværende guldfisk og Black N' White.

Om aftenen foretog vi et natdyk i „The Gardens" hvor vi havde været dagen før. Som med alle natdyk, er det en helt anden oplevelse end dyk i dagslys. Fisk og søstjerne som om dagen gemmer sig i huler kommer frem og fjeragtige koraler folder sig ud og vejer i strømmen. De forsvinder dog hurtigt når man lyser på dem. Under natdykket stødte vi på en stor Stingray (ca. en meter længere end Lars med finner). Vi havde dog ikke lyst til at blive „vaccineret" så vi lod den i fred. Også her må jeg takke for at vi ikke var tvunget til at følge Italienerne. Der var selvfølgelig en der havde en kæmpe projektør med i vandet, og med over 50 m sigt, så er det ikke meget natdyk man får hvis man har sådan en makker.

Men hvordan forløber så en typisk hverdag så i Sharm'?

Jow Du står op sådan ved syv halv ottetiden, trisser ned til morgenbordet hvor kokken tilbereder dine røræg med netop de ingredienser Du har udvalgt. Efter en to tre kopper kaffe og nogen hovedrysten fra tjeneren - de kan ikke begribe at det er menneskeligt muligt at drikke mere end een kop, sjosker Du ned på båden hvor fyldte flasker er ved at blive læsset om bord. Kajen minder mest af alt om et persisk gedemarked, med en bunke både der enten prøver at komme til eller fra kaj. Luften gennemsyres af en masse Yalla-Yalla råb og elektroniske horn, der vil få den mest forhærdede Brian og hans Opel Manta til at rødme af misundelse.

Så smider man sig på dækket i solen og nyder den time til halvanden det tager at sejle ud til bestemmelsesstedet. Her smutter man i sit udstyr efter en normalt udemærket briefing, og man foretager det første dyp. Dette vel overstået, ankrer båden op ved et til tider lidt overbefolket rev hvor frokosten serveres. Denne kan bestå af stegt fisk, kylling, eller andet kød, med ris stegte grønsager og noget jeg ikke ønsker at vide hvad er. Meget lækkert. Båden ligger så typisk for anker 1½ til 2 timer, hvor man kan dase eller snorkle efter eget ønske - så hvorfor ikke snorkle?

Herefter foretages dagens andet dyk, og man kan igen dase på båden under solnedgang på turen tilbage til Sharm'. Kort sagt en dag hvor man ikke foretager sig andet end at dase, æde og det vi alle sammen bedst kan li' ... dykke. Tilbage på dykkercentret kan man gå i baren og få en øl, vi kan anbefale Stella Local der er en ½- litters pilsner, og snakke med de øvrige - ikke italienske - dykkere.


Lars og Pia i overfladen. I baggrunden vores båd for den dag.

På tredjedagen tog vi til Ras Mohammed. Stedet er navngivet efter en klippeformation, og betyder Mohammeds hoved. Området er udpeget til nationalpark, på grund af det sjældne maritime liv, og der betales et ekstra gebyr på US$ 5 for at få adgang hertil. Derfor blev vi tilbudt at få et tredje dyk de 2 dage vi var ved Ras Mohammed. Et ekstra dyk kostede US$ 25, men vi var jo kommet for at dykke så...

Mit bedste dyk på den tur, og i det hele taget, fandt sted på ved ud til Ras Mohammed, på et sted kaldet „Ras Gahfzlani" (med forbehold for stavemåden). Her så vi blandt andet turens eneste skildpadde. Dykket bød på de flotteste skue jeg til dato har set. På ca. 20m vand møder vi en svagt skrånende sandbund med det hvideste sand af afbrækkede koraler. På sandbunde tårner der sig store koralhoveder op, hvorpå der gror store viftekoraler og „Acropora" bord-koraler med diametre på op til 3-4 m. Rundt om disse koralhoveder står der skyer af små fisk. Mit første indskydelse var at der må eksistere en gud. Noget sådant kan ikke opstå af tilfældighed.


Endnu et par fisk, skudt med engangskamera.

Senere har jeg så lært, at jorden i virkeligheden er en gigantisk computer, fremstillet af et hyperintelligent pandimensionalt folkefærd (der har manifesteret sig her på jorden som mus), med det formål at finde det ultimative spørgsmål til det ultimative svar. Svaret på det store spørgsmål om livet universet og alting. Et svar som tidligere er beregnet til 42, men det er jo en helt anden historie.

Efter dykket ved Ras Gahfzlani forsatte vi til Ras Mohammed, hvor vi dykkede på Shark Reef, det mest berømte dykkested ved Sharm'. Den ene side af Shark Reef - den side hvor vi startede - består af en lodret væg der synes at fortsætte ned i det uendelige. Op langs vægen er der en anden bevægelig væg af små røde „guld" fisk der står ca. en halv meter fra revet. Ude i vandet ses store stimer af Jackfish og Baracudaer.

Desværre var strømmen ret stærk, og vort møde med Shark Reef blev kun kort da strømmen bar os bort og over mod Jolanda Reef. Jolanda har fået sit navn efter et vrag der har ligget her. Vraget er forsvundet i en storm, tilbage ligger uanede mængder af badekar, toiletkummer, håndvaske og efter sigende en BMW - den så vi nu ikke noget til. Til gengæld så vi nogle grumme Moræner og en enkelt krokodillefisk. Vi endte dagen med et dyk på Jackfish Alley, et middelmådigt dyk (efter Sharm' målestok), da vor ellers udemærket guide havde fejlbedømt strømmen og sendt os i den forkerte retning.


Tre glade dykkere efter endt dyk. Efterfyldning med væske er vigtigt med den varme og tørre luft.

Nu skal denne artikel jo ikke udvikle sig til en dagbog over hele vor tur. Jeg skal blot nævne at de øvrige dage bød på lige så betagende og afslappende dykning. Der er nu noget fascinerende ved strømdyk. Det bare at lade sig glide med strømmen uden at røre en finne, mens de fascinerende og mangfoldige livsformer panorerer forbi. Det eneste man skal passe på er ikke at hamre ind i et koralhoved når hastigheden til tider kan blive ret stor.

Vort sidste dyk foretog vi ligeledes i Jackfish Alley, denne gang blev vi dog sat af det rigtige sted og gled med strømmen. Vi startede med at dykke gennem to grotter i koralvægen. Inde i grotterne var der stimer af glasfisk og på hylderne lå dragefisk, så det var med at holde nallerne for sig selv.

På dykket havde vi medtaget et lejet kamera, med hvilke en del af billederne i denne artikel er taget. På dykket lærte jeg endvidere at det ikke er alle fisk der er lige fredelige. Efter hulerne begav vi os ned af Jackfish Alley, hvor jeg i en god afstand (10 - 15 m) svømmer forbi en Giant Triggerfish, som synes at have travlt med at grave i bunden. Da den pludselig går amok og angriber med fuld fart. Jeg når lige at parere den med et slag der var selv karatekid værdig inden den hamrer ind i min maske. Pia kigger foruroliget på mig og gør tegn om jeg er ok. Det er jeg og vi svømmer lidt væk. Så kommer Lars med kameraret. Vi gør tegn og peger over på fisken, hvilket han misforstår og tror han skal svømme hen og tage billede af den, hvilket selvfølgelig resulterer i at den angriber ham med samme hidsighed. Han når lige at fyre kameraret af inden den drøner ind i det. Da vi ser Lars's overraskede fjæs knækker vi totalt sammen af grin. Det kostede mindst 20 bar.


Giant Triggerish, 2m fra at den rammer kameraret.

Turen var nu næsten ovre. Den sidste dag tilbragte vi med at dase og snorkle ved Ras Um Sid. En ting er sikkert. Det er ikke sidste gang jeg skal til Sharm El Sheikh.

 

Allan Norsk Jensen

Publiceret af AllanNorskJensen Dato: Tirsdag, 03. november 1998 kl. 22:13:25
 
    Relaterede links
· Mere om Nyt fra klubmedlem
· Artikler af AllanNorskJensen


Mest lste artikel om Nyt fra klubmedlem:
Ny badevandsvarsling for Øresund

    Artiklens stemmer
Gennemsnitlig stemme: 0
Stemmer: 0

Vr venlig lige at stemme p denne artikel:

Fremragende
Meget God
God
OK
Drlig

    Valg

 Printervenlig side Printervenlig side

"Dykkertur til Rødehavet" | Log ind / Bliv bruger | 0 kommentarer
Alle kommentarer tilhrer indsenderen. Vi er ikke ansvarlige for indholdet og kan ikke tages som udtryk for vores synspunkter.

Anonyme kan ikke skrive kommentarer. Vr venlig at oprette dig som bruger.
VSK - Vedbk Strandvej 366 - 2950 Vedbk