Moduler
· Hjem
· Arkiv
· Brugerforum
· Kalender
· Kontakt
· Web Links
    Login
Brugernavn

Kodeord

Glemt kodeord - klik her
Er du ikke oprettet som bruger? Du kan kontakte webmaster og bede om at f en brugerprofil. Som bruger og klubmedlem kan du deltage i arrangementer via kalenderen, ndre opstning, skrive artikler og kommentarer samt modtage vores nyhedsbrev.
 Havblik og natdyk
Ture/aktiviteterJanickMantov skriver:

Kr. Himmelsfarts weekenden begyndte med fællesspisning i klubhuset - Mette havde sørget for mad og det blev til en skøn blanding af turdeltagere og sociale hyggehoveder... som vi sad og spiste, dukkede båd-udvalgets deltagere op én efter en, og klublokalerne begyndte at summe af aktiviteter.

Efter maden satte Jens og Maria sig ind til båd-udvalget og vi andre gjorde klar til afgang - Jens havde fået 'kolde fødder' og var sprunget fra turen - hans ene støvle var blevet utæt og lå nu til tørre efter lapning, så han kunne være klar til weekendens Kullen-tur.

Dagen havde været med regn og torden og der havde været lidt tvivl om, hvorvidt det ville være godt at tage ud på natdyk - men nu havde vinden lagt sig helt og vi kunne nyde en flot solnedgang imens båden blev læsset.

Solnedgang over Vedbæk havn, nordmolen   Havblik - undervejs til natdyk på Livlig

 



Med sædvanlig sikkerhed blev loddet dumpet inde i vraget og vi besluttede at binde på uden tøven, da det var klart at der ingen strøm var... så imens Triton lå og vuggede (fastgjort til bundtovet, som blev holdt af loddets vægt alene), blev der hyggesnakket og gjort klar til dykning.

Det milde vejr på turen ud samt det faktum at vandet var så roligt, medvirkede til at skrue forventningerne i vejret. Nu ventede vi bare på at det blev mørkt nok. Holdene var sat og første hold sad klar længe inden mørket faldt på.

På vraget var sigten usædvanligt god... så længe man bevægede sig roligt! Vandet bar præg af at det havde regnet i løbet af dagen - der var et sjovt, udefinérbart springlag i flere meters højde, som med en håndbevægelse kunne bringe sigten tæt på nul, men når vi drev roligt rundt, var vandet klart og med 5-8 m sigt.

Kongssnegle var som sædvanlig i gang med at lægge æg i store klynger. Undervejs rundt på vraget mødte vi torskeyngel der blev forstyrret i deres nattesøvn - og en stor, flot stenbider der har fundet sig til rette bag fiskenet som hænger ned af vragets bagbord, agter skibsside (den var der også i sidste uge).

Vi måtte da også lige slukke lygterne og baske med armene for at se morrild, men det var meget begrænset - jeg synes jeg baskede det bedste jeg havde lært, men det blev kun til ganske få 'gnister'.

Super fint, afslappet og behageligt dyk - og ligeså hyggelig var hjemturen og afslutningen i klubhuset. Fantastisk start på en forlænget weekend. Det lover godt for sæssonen med så megen klub-aktivitet på nuværende tidspunkt. :)

Publiceret af janickmantov Dato: Torsdag, 09. maj 2013 kl. 13:02:15
 
    Relaterede links
· Mere om Ture/aktiviteter
· Artikler af janickmantov


Mest lste artikel om Ture/aktiviteter:
Storvildtstur til Rødehavet

    Artiklens stemmer
Gennemsnitlig stemme: 0
Stemmer: 0

Vr venlig lige at stemme p denne artikel:

Fremragende
Meget God
God
OK
Drlig

    Valg

 Printervenlig side Printervenlig side

"Havblik og natdyk" | Log ind / Bliv bruger | 0 kommentarer
Alle kommentarer tilhrer indsenderen. Vi er ikke ansvarlige for indholdet og kan ikke tages som udtryk for vores synspunkter.

Anonyme kan ikke skrive kommentarer. Vr venlig at oprette dig som bruger.
VSK - Vedbk Strandvej 366 - 2950 Vedbk