Moduler
· Hjem
· Arkiv
· Brugerforum
· Kalender
· Kontakt
· Web Links
    Login
Brugernavn

Kodeord

Glemt kodeord - klik her
Er du ikke oprettet som bruger? Du kan kontakte webmaster og bede om at f en brugerprofil. Som bruger og klubmedlem kan du deltage i arrangementer via kalenderen, ndre opstning, skrive artikler og kommentarer samt modtage vores nyhedsbrev.
 Erfaringer fra et trimixkursus
UddannelseChristianSchmock skriver:

I løbet af denne sommer har jeg været på trimixkursus og jeg håber at vi i VSK kan opstarte aktiviteter indenfor lidt dybere dykning. Læs om mine erfaringer fra kurset og skriv til mig hvis du er interesseret i dette.



Ud over dykningen i VSK, har jeg i de senere år været på ture til Ålesund i Norge og Ubådsmassakren på Öland med min dykkermakker Palle. Vi har flere gange talt om at dykke med trimix, og endelig fandt vi tiden og de økonomiske midler til at gøre noget ved det. Mit ønske om at dykke trimix er kommet som en naturlig følge af, at jeg har dykket på de fleste vrag der ligger i og omkring Øresund og at jeg efterhånden var begyndt at savne udfordringer i min dykning. Trimixdykning med brug af helium virkede som det naturlige næste skridt, idet jeg derved ville kunne udvide min dykkerradius (nedad) og samtidig få både et teoretisk og praktisk indspark til min dykning.

Normoxisk eller fuld trimix?

Palle og jeg havde først talt om muligheden for at tage et normoxisk trimixkursus. Målet med kurset er at lære at dykke til maksimalt 60m med brug af en enkelt dekompressionsgas. Det gøres ved at putte helium i den gas man indånder på dybden (bundgas) samtidig med at iltprocenten holdes på 20% eller derover. Efter konferering med folk der underviste i eller dykkede med trimix, valgte vi dog at gå efter et fuldt trimixkursus. Her lærer man at planlægge og dykke til omkring 100m med brug af 2 gasser ud over bundgassen; en rejse- og en dekompressionsgas. For at kunne dykke dybere end 60m skal man kunne håndtere gasser med iltprocenter under 20% (hypoxisk gas), hvilket gør at man får brug for en rejsegas der kan fragte en fra større dybde op til dybder hvor dekompressionsgassen er velegnet.  Dykning til 100m var ikke hvad vi havde forventning om at få brug for lige med det samme, men vi blev anbefalet at forsøge gå hele vejen når nu vi var i gang. Vi talte med forskellige udbydere af kurser, og fandt til sidst en instruktør som vi begge mente både havde referencerne i orden og som virkede kompetent og imødekommende. Han anbefalede også at vi gik efter at få et fuldt trimixkursus. Under alle omstændigheder lovede han at han nok skulle sige fra på vores vegne, i tilfælde af at vi ikke var klar til de dybder.

Konfigurering af udstyr

Første dag på kurset foregik i Helsingør, oppe på parkeringspladsen ved Trykkerdammen ved PADI-vraget. Her mødte Palle og jeg op sammen med to andre kursister samt instruktøren og en hjælper. Planen var at vi skulle lave en individuel udstyrsgennemgang, hvor den enkelte fortalte om sit udstyrsvalg og de andre så kunne stille spørgsmål dertil. Man skulle selv stille med fuldt udstyr, det vil sige dobbeltsæt med to stageflasker til hhv. deko- og rejsegas. Alle gjorde udstyret parat og det var tydeligt at vi alle var inspireret af de samme principper som mange tekniske dykkere benytter i dag. Det vil sige vingevest med bagplade, seletøj og canisterlygte, tørdragt i skalmateriale, og begge stageflasker båret i venstre side for derved at øge bevægelsesfriheden omkring højre arm. Ikke desto mindre tog gennemgangen 3½ time. Diskussionerne gik højt omkring selv de mindste detaljer, hvilket var ganske lærerigt for mig. På trods af at jeg mente jeg havde gode grunde til at gøre som jeg gør, var resultatet flere gode forslag til alternativt udstyr og små justeringer. Disse har efter implementering gjort mange sikkerhedsøvelser lettere at udføre for mig og forbedret mit trim. Eksempelvis skiftede jeg min vinge ud til en mindre model, idet jeg med min venstre arm havde svært ved at finde dumpventilen i bunden af vingen. En dyr ændring, men sikkerheds- og komfortmæssigt fornuftigt. Af mindre justeringer kan det eksempelvis nævnes, at jeg skiftede stageregulatorslangerne ud med flexslanger, grundet deres større fleksibilitet når de lægges rundt om nakken. Listen af ændringer er lang og jeg arbejdede løbende gennem hele kurset med at optimere mit set-up. I vandet kom vi dog ikke den første aften, så vi aftalte at mødes igen ugen efter for rent faktisk at få udstyret gjort vådt.

Øvelser, træning og det første heliumdyk

Nu skulle vi endelig i vandet. Formålet var at lave nogle sikkerhedsøvelser samt at vise at vi på lavt vand kunne holde en simpel dykkerplan, udvise makkerdisciplin og lave en opstigning uden visuel reference. Hverken øvelserne eller selve dykket gik som jeg håbede på. Både Palle og jeg havde øvet os hjemmefra, men på trods af det var det ikke alt der blev udført tilfredsstillende, hverken for os eller vores instruktør. Under dykket var makkerkommunikation og ledelse for slap og vores afbalancering var ikke god nok under selve dykket eller den følgende opstigning. Resultatet var at vi efter 2½ time i vandet var en smule nedtrykte. Vi tog derfor en snak med instruktøren om hvordan vi kunne forbedre os, og det endte med at vi blev enige om at masser af træning koblet med yderligere udstyrsændringer måtte være nøglen til fremtidig succes. For mig voldte især et element besvær; afbalancering. Med 2 stageflasker frem for den enkelte jeg er vant til som advanced nitroxdykker, og de øgede krav til at kunne lave fri opstigning uden visuel reference, havde jeg brug for yderligere træning samt lidt ekstra ændringer til mit udstyrs set-up. Spændbåndende blev sat længere op på mit flaskesæt, til gengæld skiftede jeg mine finner ud til de tunge gummityper og slutteligt købte jeg et par gators for at minimere luftmængderne i benene på min tørdragt.

I de følgende uger mødtes Palle og jeg et par gange og ugen, og havde et par timer i vandet af gangen med øvelser. Desuden brugte jeg VSKs klubture til at træne opstigninger, gasskifte og afbalancering. Og efterhånden følte vi os begge klar til at få helium i flaskerne. Vi planlagde derfor et kursusdyk til Robert med udstyr som skulle vi rigtig dybt. For mig var det en kæmpe øjenåbner, selv om jeg har været på Robert masser af gange og føler mig hjemme på vraget. Dykket blev afviklet som planlagt ned i mindste detalje, trimmet var kraftigt forbedret, makkerkontakt og roller fungerede fornuftig og så var jeg klar i hovedet som aldrig før på den dybde. At udskifte noget af nitrogenen med helium gør vitterlig en forskel for mig selv på den dybde.

Teorien bag trimix og den dybere dykning

Vi fik efterfølgende at vide af vores instruktør at vi var klar til at udvide dybden, så nu startede planlægningen af hvortil turen skulle gå hen for at få de relevante dybder. Bornholm var i spil på grund af de mange fine vrag der ligger omkring øen, men vi foretrak Kristiansand i Norge. Grundene er at beliggenheden gør at der sjældent er problemer med vind samt at de blandt andet har vraget af Seattle liggende der går fra 28m-72m, et perfekt træningsvrag til trimix. Vi planlagde derfor en tur med 5 dages dykning, så vi gradvis kunne rykke dybdegrænsen til de 72m vi skulle bruge for at bestå kurset.

Parallelt med den praktiske dykning, er der noget teori at gå igennem på sådan et kursus. Det er meget orienteret omkring praktisk dykning, men IANTD som er den uddannelsesorganisation vi havde valgt har også en del relativt avanceret pensum i menneskets fysiologi. Da både Palle og jeg selv underviser i dykning, følte vi os begge godt rustede til den teoretiske del. Vi aftalte derfor med vores instruktør at vi klarede det meste ved selvstudium på nær lektioner om dykkerplanlægning og fysiologien. Ikke desto mindre endte vi med at bruge ganske lang tid på at løse den teoretiske prøve. Den foregår med åben bog og en del beregninger. Det viste sig at den normoxiske teoridel har mest indhold med en del planlægning, beregning og fysiologi. Den fulde trimixteori går mere i retning af overvejelser omkring planlægning af dyb dykning og repetition af normoxisk teori.

For dykkerturens vedkommende endte vi med at booke plads på et dykkercenter, hvorfra vi blev sejlet ud til de vrag vi ønskede og hvor huset fungerede godt til teknisk dykning hvor grejet fylder en del. Med på turen var ud over vores instruktør en af hans tidligere kursister der tog med for hyggens skyld, samt for at skyde lidt video under vandet. Vi kørte derop en fredag eftermiddag gennem Jylland og tog derefter færgen fra Hirtshals til Kristiansand så vi landede fredag aften kl 1. Da vi kun skulle lave et dyk om dagen, blev vi derfor enige om først at dykke over frokost lørdag. Her gik turen til Mosel, et tysk krigsskib der blev sænket på 55m under 2. Verdenskrig. Palle har tidligere dykket lidt trimix i Italien ned til 55m, så for ham var det ikke det store. For mig derimod var jeg på vej ned på større dybde end jeg tidligere har været. Jeg var derfor meget spændt da jeg vågnede alt for tidligt lørdag morgen. Formiddagen gik med at færdiggøre den sidste planlægning af dykket, inklusiv dekompressionsplan samt diverse back-up planer beregnet i forskellige slags dekompressionsprogrammer for at mindske risikoen for fejl.

Dykket på Mosel gik som vi håbede på. Vi holdt vores plan og vandtemperatur og sigt gjorde de 75 minutters dykketid til en fornøjelse.  Dybden var ikke et problem, og igen må det siges at heliumen holder en skarp når det gælder. Vi fik derfor mod på mere og selvom vinden tog til, så vi de kommende dage skulle holde os indenskærs og dermed dykke Seattle, så havde vi fire fantastiske dyk. Instruktøren tjekkede vores planer hver gang vi skulle i vandet, men ellers fik vi selv lov til at bestemme hvordan dykkene skulle afvikles, hvilke bundtider vi ville have og hvor vi skulle hen på vraget. Med sine 140 meters længde giver Seattle masser af plads til udforskning. Eksempelvis går der forlydender om en redningsbåd ude på bunden på 72meters dybde i bagbord side mod stævnen. Vi brugte et enkelt dyk på at søge efter den men fandt den dog ikke.

Imellem dykkene blev dagene brugt på at slappe af i den norske sensommer, planlægge næste dags dyk, lege med medbragte undervandsscootere og lave ovennævnte teoriprøver for hhv. normoxisk og fuld trimix. Det endte med at vi sidste dag fik vi dem afleveret og godkendt.

Kurset er nu vel overstået, og jeg er klar til at få brugt det jeg har lært i den daglige dykning. Kurset har været det mest lærerige i min tid som dykker. Især er den praktiske del rigtig spændende og man tvinges til at gentænke ens vaner og dykkerteknisk oplever jeg at jeg har forbedret mig. Jeg kan derfor anbefale alle der går med overvejelser om at gå i den retning, at springe ud i det. Det er ikke ligefrem billigt, da der bruges en del penge på gas, rejse og udstyrsopgraderinger ud over kursusprisen, men det har været sjovt. At tage kurset sammen med en makker man er vant til at dykke med og som man stoler på, vil jeg mene er et must hvis man skal have maksimal udnyttelse af det også efter kurset.

For at vi kan få sat lidt skub i den type dykning i Vedbæk ud over de mange andre aktiviteter vi har, håber jeg at alle med interesse i trimixdykning vil tage kontakt til mig i løbet af efteråret. Vi kan så sammen få planlagt nogle spændende ture i det kommende år til eksempelvis Bornholm/Østersøen, Sveriges vestkyst, Norge, Rødehavet eller andre steder der egner sig til dybere dykning.

Mange hilsner

Christian Schmock

P.s. I weekenden var jeg på Bornholm og bruge mine færdigheder første gang. Dykkene var fantastiske. Jeg fik dykket Affaire (42m), India (52m) og Fu Shan Hai (50m). Især de to sidste var i en klasse for sig. India er en større kutter der står fint på bunden, næsten intakt. Den blev fundet sidste år og er endnu ikke pillet fra hinanden af pilfingre. Fu Shan Hai er en Kinesisk tanker der sank i 2003. Den er 225m lang og 33m bred og går ned til 68m. Jeg dykkede på styrhuset ned til dækket på 50m. Med mig havde jeg udover det sædvanlige en undervandsscooter, som gjorde at jeg nemt kunne komme omkring i en rimelig fart. Et fantastisk stykke lege- og værktøj på et så stort vrag.

P.p.s. Mens vi var på Bornholm hørte vi om den tragiske ulykke på Seattle her i slut september. På trods af at flere dykkere er kommet fatalt til skade i forbindelse med dykning på vraget, er det min vurdering at det ikke nødvendigvis hænger sammen med selve vraget. Dog er det visse steder faldet meget sammen og man bør nok ikke penetrere det mere end højst nødvendigt. Antallet af ulykker skal sættes i forhold til det meget store antal dyk der foretages på et vrag, der i høj grad inspirerer til dekompressionsdykning. Gøres dette, er jeg sikker på at der ikke er noget at frygte. Under alle omstændigheder synes jeg at det er et anbefalelsesværdigt dykkermål.

Publiceret af janickmantov Dato: Tirsdag, 28. september 2010 kl. 21:44:25
 
    Relaterede links
· Mere om Uddannelse
· Artikler af janickmantov


Mest lste artikel om Uddannelse:
CMAS Basic Nitrox Kursus

    Artiklens stemmer
Gennemsnitlig stemme: 4.85
Stemmer: 7


Vr venlig lige at stemme p denne artikel:

Fremragende
Meget God
God
OK
Drlig

    Valg

 Printervenlig side Printervenlig side

"Erfaringer fra et trimixkursus" | Log ind / Bliv bruger | 1 kommentar
Alle kommentarer tilhrer indsenderen. Vi er ikke ansvarlige for indholdet og kan ikke tages som udtryk for vores synspunkter.

Anonyme kan ikke skrive kommentarer. Vr venlig at oprette dig som bruger.

Re: Erfaringer fra et trimixkursus (Hits: 1)
af JensToenneAndersen Dato: Tirsdag, 05. oktober 2010 kl. 17:07:52
(Brugerinfo | Send en besked)

Hej Christian

Dejlig velskrevet artikel, det lyder rigtig spændende.

Hilsen

Jens



VSK - Vedbk Strandvej 366 - 2950 Vedbk