Moduler
· Hjem
· Arkiv
· Brugerforum
· Kalender
· Kontakt
· Web Links
    Login
Brugernavn

Kodeord

Glemt kodeord - klik her
Er du ikke oprettet som bruger? Du kan kontakte webmaster og bede om at f en brugerprofil. Som bruger og klubmedlem kan du deltage i arrangementer via kalenderen, ndre opstning, skrive artikler og kommentarer samt modtage vores nyhedsbrev.
 VSK klubtur - Lysekil
Ture/aktiviteterJensToenneAndersen skriver:

Fredag 9/10-09 kl. 16 var der afgang fra VSK i tre biler med kurs mod Lysekil. Vi var tre i hver bil, hvilket var fint, når der også skulle være plads til to flasker per mand. Efter et kort madstop undervejs nåede vi til Lysekil klokken 21, hvor vi blev indkvarteret hos Strandflickorna – et vandrehjem på kajen i bedste svenske stil med sterinlys på bordene, kaffe på kanden og småkager på fad.

Vi begyndte øjeblikkeligt at tømme bilerne og klargøre dykkerudstyret til den efterfølgende dag, trætte men forventningsfulde...



Det er en lang tur at køre, men nu hvor der er kommet motorvej hele vejen fra Helsingborg, er køretiden blevet væresentligt reduceret. Vi valgte ikke at tage en lille færge over Guldmaren, da den ikke sejler så tit om aftenen, men ifølge Goggle tager det kun 8 min ekstra at kører ind nord for Lysekil.

Lørdag morgen 10/10-09 kl. 8 var der morgenbuffet hos Strandflickorna og klokken 9 skulle vi møde i Oxygen, der ligger lige overfor Strandflickorna. Der fik vi en kort introduktion til stedet, vores kaptajn Johan (som er en svensk udgave af piratkaptajn Jack Sparrow iført hue af det svenske flag og skibriller), samt en beskrivelse af hvor dagens to dyk skulle foregå.

Da vejret var super flot og stille, blev det til en tur helt ude på de yderste skær på Trillingerne om formiddagen og Tåen om eftermiddagen. Vi var 8 fra VSK, der skulle dykke og båden var fyldt op med yderligere 4 dykkere fra Sverige. Klokken 10 sejlede vi ud af havnen og en halv time senere var alle mand i vandet - maks 50 min og maks 30 meters dybde. På grund af megen blæst de forgående dage, var sigten nede på 6-8 meter! Det blev dog rigeligt opvejet af et væld af forskellige dyr og planter. Faunaen er helt unik i Lysekil og artsrigdommen meget stor. Efter et skønt dyk, blev vi sejlet ind og fik frokost i Havets Hus, luftet inderdragten og klokken 14 sejlede vi atter ud denne gang til en times dyk. Stemningen var høj, som den tintrende blå himmel og klokken 16 var vi i havn igen godt trætte, men trætheden forsvandt prompte, da Annika ordinerede sin og lille Maria’s friskbagte chokoladekage og et par kopper kaffe til alle. Da vi ikke skulle spise før klokken 20, besluttede Allan og Janick at tage et aftendyk rundt om Slaggöen, der ligger 200 meter fra Strandflickorna. Klokken 20 var der foldboldmiddag på Old House Inn, en restaurant i byen. Som de eneste danskere havde vi fået et højbord midt i restauranten og der sad vi så og så kampen Danmark – Sverige, en kamp der var alt afgørende for svenskerne for at komme med til Verdensmesterskaberne.  Stemningen var høj til at begynde med, men da Sverige havd fået underkendt to mål og Danmark havde bragt sig foran 1-0, ja så var ”håneretten” på vores side, men der blev hurtigt ”sikkerhedsstop” for dette og en mere diplomatisk måde at heppe på blev fundet frem. Alt forløb dog i ro og orden og der var da også en enkelt svensker, som kom og gratulerede, da kampen var ovre.

Søndag morgen 11/10-09 var vejret noget mere barsk, så vi blev ikke sejlet helt så langt ud.

Formiddagsstedet hedder Jernlungerne og er opkaldt efter vores danske søsterklub. Maria fandt en svensker (Ronny Hvalros) at dykke med, ”hvilket Maria ikke hørte en lyd for på resten af turen”, så holdene måtte blandes påny.  Stedet viste sig at være helt fantastisk med store skrænter, slugter ned til 30 meter, platauer på ca 15 meter fyldt med hummer, krabber, masser af fisk, søanemoner, søpunge, søsole, nøgensnegle og meget meget mere. Efter dykket var der frokost, som dagen før på havets hus, men da Allan var ”arbejdsramt” om mandagen og skulle af sted søndag eftermiddag sejlede vi ud igen 13.30.

Da vi ikke kunne have at Jernlungerne havde et godt dykkersted opkaldt efter sig, uden vi havde det, fik vi straks overtalt vores super kaptajn til at tage os til et unavngivet sted, som ”selvklart” efterfølgende blev døbt: VSK! Det var ikke så langt fra Jernlungerne og de to steder minder også meget om hinanden. Fasinerende at dykke ned til 30 meter, dykke rundt langs klipper, skrænter og fremspring og efter en time komme op langs ankertorvet! Klokken 16 forlod Allan, Annika og lille Maria gruppen. Vi andre delte os op i et aftendykkerhold (Jens, Janick og Kurt) samt et hygge-madlavningshold (Maria, Preben og Christoffer) og klokken 20 var vi alle samlet til vores egen medbragte mad hos Strandflickorna, som blev indtaget ved stearinlys og soft musik fra Christoffers IPod. Der er mulighed for at lave mad og spise hos Strandflickorna. Det blev til en del snak, dril og grin den aften og vi var godt brugte efter de skønne dyk.

Mandag 12/10-09 var ovenud smuk, ikke en sky på himlen og strålende sol. Der var kun stemning for et enkelt dyk rundt om Slaggöen. Desværre havde Kurt fået for lidt kalk med til sin nye rebreather og Christoffers regulator var utæt efter nylig service, så det blev til 2 x 2 hold af 50 minutter. Igen en skøn dag med solskin og stille vejr, masser af store hummer, troldhummer og taskekrabber og alt det andet. Efter at alt udstyr var pakket og frokosten indtaget i det grønne i haven hos Strandflickorna, gik turen hjemad.

Alt i alt en super tur med op til 7 dyk (Janick blev topscorer) af knap en times varighed og mellem 25 og 30 meter! Lysekil har rigtig meget at byde på. En stor tak til alle.

Publiceret af janickmantov Dato: Lrdag, 14. november 2009 kl. 12:10:27
 
    Relaterede links
· Mere om Ture/aktiviteter
· Artikler af janickmantov


Mest lste artikel om Ture/aktiviteter:
Storvildtstur til Rødehavet

    Artiklens stemmer
Gennemsnitlig stemme: 0
Stemmer: 0

Vr venlig lige at stemme p denne artikel:

Fremragende
Meget God
God
OK
Drlig

    Valg

 Printervenlig side Printervenlig side

"VSK klubtur - Lysekil" | Log ind / Bliv bruger | 2 kommentarer
Alle kommentarer tilhrer indsenderen. Vi er ikke ansvarlige for indholdet og kan ikke tages som udtryk for vores synspunkter.

Anonyme kan ikke skrive kommentarer. Vr venlig at oprette dig som bruger.

Re: VSK klubtur - Lysekil (Hits: 1)
af JanAndersen Dato: Lrdag, 14. november 2009 kl. 16:00:26
(Brugerinfo | Send en besked) http://www.undervandet.com

Hej Jens,

Tak for den gode beskrivelse! Blev der taget nogle undervandsbilleder også?

Jan



VSK - Vedbk Strandvej 366 - 2950 Vedbk