Moduler
· Hjem
· Arkiv
· Brugerforum
· Kalender
· Kontakt
· Web Links
    Login
Brugernavn

Kodeord

Glemt kodeord - klik her
Er du ikke oprettet som bruger? Du kan kontakte webmaster og bede om at f en brugerprofil. Som bruger og klubmedlem kan du deltage i arrangementer via kalenderen, ndre opstning, skrive artikler og kommentarer samt modtage vores nyhedsbrev.
 Storvildtstur til Rødehavet
Ture/aktiviteterJanAndersen skriver:

I år tog Christian initiativ til at arrangere en tur til Rødehavet, og han indkaldte i vinters til interessemøde, hvor vi diskuterede, hvor vi skulle hen, samt hvornår turen skulle ligge.

Traditionelt har rødehavsturen ligget i efteråret eller sidst på sommeren, men det har den lidt kedelige ulempe, at vandtemperaturen på de øverste 30-40 meter, er blevet så høj, at hajerne er søgt ned på større dybder, hvor vandtemperaturen er lidt lavere. De er åbenbart ikke vilde med 30 grader varmt ”badevand”, så selvom man så jerner ned på 40 meter i en fart, er det jo noget begrænset, hvor lang tid man har til at kigge på dem, inden computeren brokker sig.

Vi besluttede derfor at tage afsted allerede i midten maj, hvor vandtemperaturen endnu kun er 24-26 grader...



Destinationen blev også valgt ud fra de bedste chancer for at se storvildt, og netop maj-juni er højsæson for både hammerhajer og hvidtippet haj (Oceanic whitetip) ved Daedalus revet. Christian havde indhentet forskellige tilbud på en uges liveaboard, og vi valgte danske Kingfish, som kunne tilbyde en tur med Blue Pearl – en af de (skulle det vise sig) rigtigt gode både i Rødehavet. Ruten tog udgangspunkt i Port Ghalib ca. 300 km. syd for Hurghada, hvorfra vi i løbet af ugen skulle besøge de fjerntliggende rev Daedalus, Rocky Island og Zabargad. Rejsen var ganske vist ikke billig (11.500,-) men der var nitrox på alle dyk samt aircon og bad i kahytterne.

Vi var 5 fra VSK (Christian, Mikkel, Janick, Kenneth og jeg) som mødtes kl. meget-meget-tidligt i lufthavnen en tirsdag morgen, hvor det sædvanlige spørgsmål om, hvordan vi nu skulle slippe gennem check-in med vores overvægtige bagage blev diskuteret, men det gik fint og uden anmærkninger. På flyet var så heldige, at Kingfish havde betalt for mad, så vi blev trakteret med store kulinariske anretninger. Okay – det var vist bare en tør sandwich, men det vigtigste var selvfølgelig også, at vi kom frem, og ikke mindst at vores grej også var med flyet. I ankomsthallen i Hurghada var der stopfyldt med russere. Vi bad en stille bøn om, at de bare skulle blive inde på land. Jeg har hørt et par skrækhistorier om deres evner som dykkere efter heftige vodka orgier aftenen forinden, så det ville bestemt ikke gøre noget, hvis det var andre nationaliteter, vi skulle dele båden med. I Hurghada mødte vi i øvrigt også danskeren Kim, som skulle med på samme tur. Da vi efter en 4 timers bustur (kun afbrudt af en tissepause i El Quseir) ankom til M/Y Blue Pearl i Port Ghalib, viste det sig heldigvis, at vores udenlandske rejsefæller, som var ankommet via lufthavnen i Marsa Alam, var en skønsom blanding af tyskere, hollændere, et par svenskere og et par amerikanere. I løbet af ugen fik vi naturligvis snakket med dem, og de var flinke og hyggelige mennesker alle sammen, Båden var dejligt stor med god plads både i kahytter og på soldækket, hvor vi om aftenen nød den lune luft og en kølig pils efter natdykket. Maden var rimelig god, og man imponeres hver gang over, hvordan kokken kan lave mad til en hel båd i den lille kabys.

Som sædvanlig kan det ikke lade sig gøre at sejle straks man ankommer til båden, så vi måtte pænt vente til næste formiddag, før de egyptiske myndigheder havde fået godkendt os. Vi havde check out dyk på Abu Dabab, som består af mindre koralformationer på sandbund. Ikke noget fantastisk ophidsende dyk, men det vigtigste var jo også, at bruge dykket til af få afbalanceret sig osv.

Traditionen tro var vi VSK’ere de mest erfarne dykkere på båden, så hele ugen dykkede vi sammen, og fik lov at passe os selv, hvilket passede os glimrende.

Daedalus:
Vores valg af tidspunkt og destinationer skulle vise sig at være særdeles gode beslutninger, hvis man ønsker at være i selskab med hajer, og hvem i al verden ønsker ikke det? Daedalus er et stort næsten cirkulært rev, som i sig selv ikke stikker op over vandet, men et fyrtårn midt på revet med tilhørende rusten anløbsbro afslører, at der er mere under overfalden. Og mere skal jeg lige love for at der var. Allerede på det første morgendyk, efter den lange sejlads om natten, så vi hammerhajerne. Selvom de egentlig ikke var på særlig stor dybde, kom de ikke tæt på revet, så det var nødvendigt at svømme ud i det blå væk fra revet, for at få dem at se. Det vidste vores kompetente tyske guide Pia, så efter at have taget en kompaskurs til revet, begav vi os på en længere svømmetur ud i det blå. Efter hvad der føltes som 15 minutter i højt tempo fandt vi de fascinerende skabninger. Hammerhajerne var på den ene side nysgerrige, men også lidt sky, så ingen af os kom rigtig på ”skudhold” af dem med kameraet, selvom vi så dem på flere af dykkene ved Daedalus. Det var naturligvis en fantastisk oplevelse alligevel, men den skulle dog efter min mening overgås på andet dyk, for omkring båden kredsede nu 3-4 hvidtippede hajer (Oceanic whitetip). Disse ca. 3 meter store hajer må ikke forveksles med hvidtippede revhajer, selvom de har de hvide finnetipper til fælles. Oceanisk hvidtippet haj, som er noget større, regnes som den 4. farligste hajart (efter hvid-, tiger- og tyrehaj), og nogle hævder oven i købet, at den ligger højere på listen, idet arten efter sigende var ansvarlig for historiens største hajangreb på flere hundrede sømænd ved forliset af USS Indianapolis i 1945 ( http://en.wikipedia.org/wiki/USS_Indianapolis_(CA-35) ). Nå men den slags løse rygter kan ikke afskrække en flok friske dykkere. Jeg må så dog sige, at deres farlighed ikke forekommer mig helt urealistisk, for jeg har da aldrig oplevet hajer, som var så nærgående! De var absolut ikke sky, og havde helt tydeligt ingen som helst andre fjender i deres element. ”Apex predator” står tatoveret tværs hen over panden på dem, og ved en enkelt lejlighed måtte jeg bumpe en af dem på snuden med mit kamera, da den lettere ophidset vendte om mod mig, og kom lige lovlig tæt på. Andre som så episoden mener, at boblerne fra Kenneth, som lå et par meter under hajen, ramte den på maven, i samme øjeblik som den svømmede forbi mig i en halv meters afstand, hvilket den åbenbart ikke brød sig om. Det var ikke rigtigt til at forudse, men det var et vink med en vognstang om, at man altså skal passe på ikke at provokere de bæster. Ellers havde vi nogle helt uovertrufne dyk med dem, hvor de svømmede roligt rundt om os, og her var der for alvor mulighed for komme på skudhold med kameraet. De var der konstant og på hvert eneste dyk ved Daedalus, og i mellem dykkene kunne man hoppe i vandet og snorkle med dem. Mikkel mumlede noget om, om det nu også var klogt at snorkle med dem, men inden længe var alle hoppet i baljen iført badebukser og ABC. Det var superbt!


Hvidtippet haj med lodsfisk ved Daedalus.

De lodrette vægge på Daedalus har selvfølgelig også andet end hajer at byde på, og man støder på alle ”the usual suspects” inkl. flotte kolonier af søanemoner med anemonefisk i, skildpadder, muræner og enorme viftekoraler.



Rocky Island:
Efter Daedalus skulle vi på en 10 timers natsejlads sydpå til Rocky Island og Zabargad. Nogle af os havde besøgt Rocky Island tilbage i 2004, men dengang skuffede stedet ved at være tomt for storvildt. Nu var tidspunktet til gengæld helt rigtigt, for der var virkelig action på revet. En flok på 20-30 store tunfisk var nemlig i gang med at jage en stime fusiliers, som forsøgte at flygte for livet. Det lykkedes ikke for dem alle, og det var et utroligt skue, at se hvordan tunfiskene i ultrahurtige ryk kunne ”plukke” den ene fisk efter den anden ud af stimen. Jeg har før set Jacks jage i flok, men jeg har aldrig set tun jage i flok, så det var virkelig en stor oplevelse, og højdepunktet ved Rocky. Men der var naturligvis også andet at se på, og man glemte næsten, at vi også så både grå revhajer og hvidtippede revhajer, men efter Oceanic whitetips, hammerhajer og jagende tun, bliver man jo lidt blasert.


Rocky Island

Zabargad:
Øen Zabargad ligger kun nogle minutters sejlads fra Rocky Island, og i modsætning til både Daedalus’ og Rocky’s lodrette koralvægge, har Zabargad et mere jævnt skrånende rev. Koralerne har dannet en barriere hele vejen rundt om øen, med lagune på indersiden, og mange steder er der huler og grotter i revet, med fantastiske lysindfald fra huller i loftet. Inde i hulegangene vokser der mange steder blødkoraler, som får masser af næring, når tidevandet presses igennem, men pga. den mindre mængde lys, har mange af dem en sart bleg nuance. Zabargad er virkelig flot, er her kan man se noget af det mest uberørte koralrev i Rødehavet, med strålende farver og masser af fisk overalt.


Zabargad

Fury Shoals:
Vi var nu efterhånden kommet langt fra havn, så det var på tide at vende om. Man indstiller sig så småt på, at de bedste dyk er overstået, og at dykkene langs kysten ikke kan nå op på samme højder, som midt ude i Rødehavet, men heldigvis var vi jo kommet langt sydpå, så hjemturen gik bl.a. forbi en række rev benævnt som Fury Shoals. Et af de bedste steder her er Shaab Claudia. Jeg har været der flere gange før, men stedet er lige sjovt og hyggeligt hver gang. Revet er gennemhullet af hulegange, og store hårdkoral haver strækker sig på alle sider. Der er sådan lidt Disney Land over det, bortset fra, at det jo altså er opstået naturligt. Man kan være sikker på at se store napoleonsfisk og stimer af goatfish, og der er nærmest ikke til at spytte for blåplettede rokker. Også andre ganske udmærkede rev i Fury Shoals blev dykket, men natdykkene bar lidt præg af tage mere hensyn til kaptajnen end dykkerne, så de var ikke super kvalitet. Der blev dog alligevel spottet både Spanish dancers, blæksputter og jagende dragefisk, så helt ringe var de ikke.


Shaab Claudia

Elphinstone:
Vores næstsidste dyk foregik på Elphinstone. Revet ligger ikke langt fra dykkerlejrene inde ved Marsa Alam, og da det til tider kan byde på hajer, og kan nås i RIB fra land på 30 minutter, er det naturligt nok blevet meget populært. Det gør desværre også, at revet kan være overfyldt med dykkere, og de tidligere gange jeg har været der, enten på vej ud eller hjem på en liveaboard, har det ikke rigtig været noget at skrive hjem om i forhold de fjernereliggende rev, men denne gang så vi minsandten en Oceanic whitetip her også. Et super dyk så tæt på afslutningen af turen, men det skulle vise sig, at Rødehavet (eller var det guiden Pia) havde endnu et kort i ærmet.

Umm Rus:
Allersidste dyk på en liveaboard forgår naturligvis tæt på land, og er sjældent noget særligt, men vores glimrende guide anbefalede, at vi tog ind i en bugt med sandbund og søgræs. Det lyder jo ikke umiddelbart besnærende, men stedet skulle give mulighed for at se nogle store suppeskildpadder (Green turtles) samt med lidt held også en søko (Dugong). Kenneth, Janick og jeg dykkede sammen, og de første 15-20 minutter var rent ud sagt røv kedelig sandbund, men så dukkede en stor skygge op ude i sigtgrænsen. Det var en af de største skildpadder jeg har set, og selvom vi var blevet briefet om, at de er meget sky, så ignorerede den os fuldstændig, og fortsatte med at gnaske søgræs, selvom vi kom helt tæt på. Ufatteligt at de kan blive så store på bare at æde søgræs. Kort tid efter så vi endnu en, så det havde jo været et fint dyk at slutte af på. Det kiksede dog lidt for besætning med ophentning i gummibåden, for motoren kunne åbenbart ikke starte, så vi lå i et kvarters tid og ventede på at blive samlet op. Christian og Mikkel blærede sig med, at de så havde taget svømmeturen hele vejen tilbage til båden, hvilket vi andre naturligvis betvivler sandheden af ;-), men de to hollændere var drevet helt ind til kysten, og måtte tage ”The walk of shame” (som Mikkel meget malende kaldte det) langs stranden tilbage til båden, som lå opankret tæt på land. Christian og Mikkel havde i øvrigt også set en guitarhaj på dette dyk, og for at det ikke skal være løgn, så havde guidens gruppe set en søko. Den så vi andre så ikke, men så er der jo endnu en god grund til komme tilbage igen.


Suppeskildpadde ved Umm Rus

Sikke en tur. Det var min 10. liveaboard i Egypten, men selv efter så mange ture, kan Rødehavet åbenbart blive ved med at levere varen, så jeg håber vi kan samle en masse VSK’ere til en tur næste år.

Resten af mine billeder fra turen kan ses på http://www.undervandet.com i ”Nye billeder”. Under billede 05_.. og 42_.. kan desuden ses et par små videoklip af hajerne.

Jan Andersen

Publiceret af janickmantov Dato: Torsdag, 06. august 2009 kl. 20:06:48
 
    Relaterede links
· Mere om Ture/aktiviteter
· Artikler af janickmantov


Mest lste artikel om Ture/aktiviteter:
Storvildtstur til Rødehavet

    Artiklens stemmer
Gennemsnitlig stemme: 5
Stemmer: 1


Vr venlig lige at stemme p denne artikel:

Fremragende
Meget God
God
OK
Drlig

    Valg

 Printervenlig side Printervenlig side

"Storvildtstur til Rødehavet" | Log ind / Bliv bruger | 0 kommentarer
Alle kommentarer tilhrer indsenderen. Vi er ikke ansvarlige for indholdet og kan ikke tages som udtryk for vores synspunkter.

Anonyme kan ikke skrive kommentarer. Vr venlig at oprette dig som bruger.
VSK - Vedbk Strandvej 366 - 2950 Vedbk