Moduler
· Hjem
· Arkiv
· Brugerforum
· Kalender
· Kontakt
· Web Links
    Login
Brugernavn

Kodeord

Glemt kodeord - klik her
Er du ikke oprettet som bruger? Du kan kontakte webmaster og bede om at f en brugerprofil. Som bruger og klubmedlem kan du deltage i arrangementer via kalenderen, ndre opstning, skrive artikler og kommentarer samt modtage vores nyhedsbrev.
 De er skøre de svenskere!!!
Nyt fra klubmedlem

Søndag den 9. juni stævnede vi ud fra Vedbæk (Mette havde valgt at sove længe, så hun vil, selvom det er et brud på traditionen ikke blive nævnt mere i dette indlæg) med kurs mod Ven Prammen.



Det var lettere diset, men væk fra kysten klarede det op og solen skinnede fra en skyfri himmel.

Temperaturen var astronomiske (sammenlignet med de 15 grader det er udenfor i dag) 25 grader.

Det var bare en af de dykkerture hvor alting fungerer. Vi fik snart et klart ekko fra vraget og kastede en bunke skrot (hvor er alle vore lodder?) i vandet med en passende stor bøje. Ankeret blev kastet kort efter. Andreas og under-tegnede var første hold i vandet og fulgte linen fra vores markeringsbøje ned mod bunden BINGO, vores „skrot bunke" lå midt på dækket lige ved siden af et af lastrummene. Vi svøm-mede så rundt om vraget, gennem vraget hvor det lod sig gøre, samlede et par blink altså ganske traditionel dyk-ning. Vi steg herefter op ad ankertovet, der lå 5 m fra markeringsbøjens ballast. Efter at have kravlet rundt på 27,6 m var der deko på 3 m.....

Her begynder det at blive anderledes.

Mens vi ligger/hænger og keder os bravt, vælter det pludselig op med bobler mange, mange, mange bobler omkring os. Jeg kigger uforstående på Andreas og han ligner et ligeså stort spørgsmålstegn. Hvad fan... sker der?

Så meget luft kan der da ikke være kommet i vraget efter vores gennem-svømning? Bunden så da rimelig stabil ud det kunne da ikke være en bundvending? Var de andre blevet trætte af at vente på os, og var hoppet i vandet? Hmmm, der var ikke andet at gøre end at vente til vi kom op på Triton.

(Regianvisning: 2 dykkere hænger 56 minutter på et tov.)

Da vi kommer ombord på Triton, fortæller vi om vores oplevelse og får at vide, at en speedbåd (svensk) var sejlet forbi og havde smidt 3 dykkere i vandet og derefter sejlet væk igen de er skøre de svenskere...

(Set i tilbageblik, var det jo egentlig en temmelig rationel handling. Den eneste metode til at nedbringe antallet rablende vanvittige svenskere, er nok at smide dem ud :))

Det sidste hold bliver sendt i vandet, medens jeg sidder standby og koger i min tørdragt. Pludselig dukker 3 dykkere op knap 50 m fra Triton og begynder at svømme mod os. De bliver budt ombord selvom de er svenskere kan vi da godt være høflige.

De fortæller, at deres båd var ved at løbe tør for benzin og derfor var sejlet ind mod Ven for at tanke op, og de mente da vi lå i nærheden var det sikkert nok at hoppe i vandet (uden lige at gøre os opmærksom på det). Vores sidste hold kommer nu op og det begynder at blive lidt trangt på dækket. I det fjerne ser vi en dansk motorbåd nærme sig langsomt, med en speedbåd på slæb ja, I har gættet rigtigt, det var svenskerne der skulle tanke op på Ven, men aldrig var nået så langt.

Nå, vi havde været så forudseende at tage gummibåden på slæb, så vi kunne sælge dem noget benzin, så de kunne komme hjem (Andreas skal vist på et salgskursus tænk at sælge benzin til markedspris, når vi kunne have forlangt et fuldstændigt absurd beløb). Men ak nej, deres motor ville ikke starte. De havde forsøgt at sejle den resterende distance på startmotoren, så batteriet var fladt. Det var der råd for, idet vi igen havde været så forudseende at tage startkabler med.

Svenskernes batteri så lidt uautoriseret ud; både typen og placeringen ude i det fri.

Der var nemlig tale om et bilbatteri. Hvordan havner et bilbatteri så i en båd. Jo, de havde startproblemer ved turens begyndelse, så de lånte simpelthen bare batteriet fra en af deres biler. De er skøre de svenskere...

Vi fik startet deres motor, men havde forinden til stor fornøjelse for os selv fremført „Vem kan segla forutan vind".

Hvad kan vi så lære af det? På Triton II skal der være et større tankanlæg både benzin og diesel. Envidere skal der være et stort øllager, et velassorteret udvalg af alkoholiske drikke. Så kan vi få en ekstraindtægt til klubben, ved at servicere „dykkara hinsidan".

 

René

Publiceret af ReneRyeLarsen Dato: Tirsdag, 11. juni 1996 kl. 20:02:41
 
    Relaterede links
· Mere om Nyt fra klubmedlem
· Artikler af ReneRyeLarsen


Mest lste artikel om Nyt fra klubmedlem:
Ny badevandsvarsling for Øresund

    Artiklens stemmer
Gennemsnitlig stemme: 0
Stemmer: 0

Vr venlig lige at stemme p denne artikel:

Fremragende
Meget God
God
OK
Drlig

    Valg

 Printervenlig side Printervenlig side

"De er skøre de svenskere!!!" | Log ind / Bliv bruger | 0 kommentarer
Alle kommentarer tilhrer indsenderen. Vi er ikke ansvarlige for indholdet og kan ikke tages som udtryk for vores synspunkter.

Anonyme kan ikke skrive kommentarer. Vr venlig at oprette dig som bruger.
VSK - Vedbk Strandvej 366 - 2950 Vedbk