Moduler
· Hjem
· Arkiv
· Brugerforum
· Kalender
· Kontakt
· Web Links
    Login
Brugernavn

Kodeord

Glemt kodeord - klik her
Er du ikke oprettet som bruger? Du kan kontakte webmaster og bede om at f en brugerprofil. Som bruger og klubmedlem kan du deltage i arrangementer via kalenderen, ndre opstning, skrive artikler og kommentarer samt modtage vores nyhedsbrev.
Warning: preg_match(): Unknown modifier '/' in /customers/9/5/1/vskdyk.dk/httpd.www/includes/counter.php on line 35 Warning: preg_match(): Unknown modifier 'p' in /customers/9/5/1/vskdyk.dk/httpd.www/includes/counter.php on line 35 Warning: preg_match(): Unknown modifier '/' in /customers/9/5/1/vskdyk.dk/httpd.www/includes/counter.php on line 35
 Lysekil 1995
Ture/aktiviteter

D.15. juli drog vi 8 dykkere afsted til Lysekil i Sverige. Vi havde booket os ind for en uge på et af de tre dykkercentre i byen, Dive-In. Turen skulle vare en uge, og vi så frem til mindst 6 båddyk og en del stranddyk. Vi havde traditionen tro provianteret bedst muligt hjemmefra, da andet som bekendt ikke betaler sig med de svenske priser. I tre stoppakkede biler kørte vi afsted og nåede målet ca.6 timer senere. Centret ligger i et mindre pakhuskvarter, hvilket vistnok kom bag på nogle. Det skulle vise sig, at den årlige festuge netop faldt på dette tidspunkt, og centeret emmede af aftershave-dufte fra hanner, der gjorde sig lækre til rytmerne af et-eller-andet frygteligt heavymusik. Anders, lederen af stedet, tog imod os og tildelte 2X4-køjesengsværelser, som vi fordelte under parmæssige hensyn.

Samme aften spadserede vi ned mod byen efter at have indtaget en udsøgt chili con carne. Her iagttog vi i byens lille park, hvorledes de unge teenagere morede sig mere eller mindre (en forbavsende stor del syntes at have fået et mindre ildebefindende), hvorpå vi endte i den lille havn, hvor der virkelig var gang i den a la Vedbæk havnefest. Christian ville meget gerne springe elastik, men mente at det var for "dyrt" (kyll.... ).



Samme aften spadserede vi ned mod byen efter at have indtaget en udsøgt chili con carne. Her iagttog vi i byens lille park, hvorledes de unge teenagere morede sig mere eller mindre (en forbavsende stor del syntes at have fået et mindre ildebefindende), hvorpå vi endte i den lille havn, hvor der virkelig var gang i den a la Vedbæk havnefest. Christian ville meget gerne springe elastik, men mente at det var for "dyrt" (kyll.... ).

Den sydende stemning blev med et kvalt i en skylle, der kom uden varsel, og gaderne blev ryddet for glade mennesker i løbet af 2 minutter. Det var faktisk ret morsomt, for vi havde netop fået kapret os 2 parasoller, is og kaffe kort forinden. Der sad vi så en stund og glædedes. Ænderne var nu blevet trætte og gik hjem.

De 3 følgende dage strandykkede vi 3 forskellige steder. Allerede på første dyk så vi hummere, som er et af de helt store hit i Lysekil. En del af os havde aldrig set disse væsner "live" før, så det var jo næsten helt vildt, skrive hjem og det hele. Synet af et par hummere mistede dog lynhurtigt sin imponerende virkning for os alle, da vi under de følgende dyk nærmest vadede i dem (kun lidt overdrevet). På trods af hedebølgen herhjemme var vejret ikke helt med os, hvilket godt kan tage brodden en smule af glæden ved et stranddyk. Vi var nu ret opsatte på at komme på båddyk, hvilket skulle vise sig at være lettere besværligt. Da centeret var booket helt op i ugen, gjaldt det åbenbart om at være lidt hurtig til at skrive sig på tavlen til båddyk. Det lykkedes os derfor ikke at komme ud førend på fjerdedagen, men da var vi også helt klar til at se sæler,pighajer,havtasker, spækhuggere og det hele.

Afviklingen af centerets båddyk foregik helt utrolig effektivt: alle (der var plads til 12) gjorde sig klar i dragt og udstyr ved hånden.Derpå satte man sig ind i en skramlekasse af en kassevogn efter at have læsset alt udstyr op på traileren. Bilen rumlede gennem byen ned til havnen med os siddende bagi overfor hinanden i bedste deep undercover mission - stil. Ud med os, slæbe udstyret få meter hen til THOR`s superbåd og så afsted. Der er her tale om en rigtig Bond-båd der skyder op til flere hundredetusinde knob i minuttet. Der sad vi så beskyttede mod kulde og skumsprøjt i vore dragter, mens båden planede forbi fjeldene mod "Blækhullet". Der må siges et par få ord om Thor. Thor var en mand i sin bedste alder, hans ansigt var solbrændt, hans lyse hår var pjusket i vinden og hans øjne var blå,åh så blå.

Jeps, en rigtig charmerende sejlertype med læggenedsmil på og det hele. Og så havde han jo denne her overbåd og var vistnok forretningsmand i sin fritid. Flere

end een pige var vist af denne mening indtil manden sendte et supermusesmil og derved afslørede en grusom tilbøjelighed siddende øverst til højre i hans ansigt. Manden tyggede simpelthen skrå i lange baner, ja, jeg tror sågar han spyttede lidt ned i vandet fra tid til anden, når han troede sig uset. Således endte en kortvarig fascination brat, og vi kunne nu koncentrere os om dykningen.

Alle var vi begejstrede efter det første båddyk. Blækhullet havde ingen lighed med sit navn, sigten her var god, og der var ingen sprutter. Vi dykkede på en næsten lodret klippevæg med masser af hummerhuller, kæmpe søpindsvin, diverse fisk, op til 15 meter lange søfjer, der kunne dække en hel (lille) dykker og andre anemomevækster. Dette var i sandhed noget andet end at ligge og rakke rundt i de små varme (skod-,undskyld Nis og Karina)biler. Resten af dagene gik med båddyk så næsten alle fik opfyldt løftet om 6 båddyk pr.person. Vejret blev bedre hen på ugen, og dykkene afvikledes i bedste padi-stil. Vi var godt nok lidt betuttede ved denne måde i starten, vi kom jo fra SSK og var ikke sådan til at spøge med om alvorlige sager. Vi gjorde dog ikke mytteri, og det skulle også vise sig at være ganske underholdende at være nede alle på en gang. Vi dristede os ovenikøbet til at koble bodylinerne fra og svømme tøjleløst rundt i nærheden af flokken.

Selvfølgelig skulle vi på natdyk og dette fra båden.

Natdykket foregik i Blækhullet, som vi nu var fortrolige med. D.v.s det tæller ikke helt som et NATdyk, for klokken havde ikke rundet de 2330, førend vi var færdige. Men spændende var det jo at se livet dernede udfolde sig i natten (aftenen). Det var faktisk heller ikke værst, at himlen stadig oplyste omgivelsernes konturer, så det ikke var nødvendigt at tænde lys for at fornemme afstande og størrelser. De store hummere var kravlet ud af deres huler, det vrimlede med livlige taskekrabber, og søsolenes farver styrkedes i lyskeglerne. Morild var der dog ikke meget af. Trætte og lykkelige susede vi hjem og drak varm cacao.

Til sidst et par ord om dykkercentret: Man sover i små køjesengsværelser, men det er muligt at opholde sig i køkkenet eller dagligstuen, hvis disse ikke allerede er fuldt besat (næppe). Der er rimeligt med køleskabsplads, hvis man tager med hjemmefra. Ideen med at hver gruppe rydder op efter sig selv syntes ikke helt at have sin fulde virkning i denne uge. Dette var selvfølgelig enerverende, men ikke overraskende, da idioter jo også har fundet vej til dykningen. Det fantastiske tørrerum viste sig at have en næsten modsat virkning, da det var totalt overfyldt hver nat, og det var lidt surt for dem i våddragt og dem der var nødt til at bruge våddragtshandsker(*). Men alle disse småting opvejedes af dykkenes kvalitet, effektivitet, personalets venlighed og service og ikke mindst prisen, der endte på ca.2100 Dkr. pr.person.

Turens high-light var, da vi efter endt dyk kom hjem til centeret henunder aften, sultne som løver. Sørme om der ikke blev serveret grillede hotdogs på husets regning, så mange vi kunne indtage. Denne aften videreudviklede sig i saunaen, hvor vi sad som Gud havde skabt os, gumlende hotdogs, slik og chips med hver vores grønne tuborg i hånden.

Da skulle de bare have set os, dem derhjemme.

Annesophie

Publiceret af Annesophie Larsen Dato: Lrdag, 29. juli 1995 kl. 20:25:51
 
    Relaterede links
· Mere om Ture/aktiviteter
· Artikler af Annesophie Larsen


Mest lste artikel om Ture/aktiviteter:
Storvildtstur til Rødehavet

    Artiklens stemmer
Gennemsnitlig stemme: 0
Stemmer: 0

Vr venlig lige at stemme p denne artikel:

Fremragende
Meget God
God
OK
Drlig

    Valg

 Printervenlig side Printervenlig side

"Lysekil 1995" | Log ind / Bliv bruger | 0 kommentarer
Alle kommentarer tilhrer indsenderen. Vi er ikke ansvarlige for indholdet og kan ikke tages som udtryk for vores synspunkter.

Anonyme kan ikke skrive kommentarer. Vr venlig at oprette dig som bruger.
VSK - Vedbk Strandvej 366 - 2950 Vedbk