Moduler
· Hjem
· Arkiv
· Brugerforum
· Kalender
· Kontakt
· Web Links
    Login
Brugernavn

Kodeord

Glemt kodeord - klik her
Er du ikke oprettet som bruger? Du kan kontakte webmaster og bede om at f en brugerprofil. Som bruger og klubmedlem kan du deltage i arrangementer via kalenderen, ndre opstning, skrive artikler og kommentarer samt modtage vores nyhedsbrev.
 M/S ANCONA
Ture/aktiviteter

Da vores klub gennem vor formands mirakuløse indsats havde erfaret, at der i Sønderjylland et eller andet sted lå et skib, som måske var noget for os, hvis den altså ikke var så dyr, 50.000 kr. Av min Tuba den kunne han ikke trykudligne, så med 50.000 kr. hastighed charmede formanden sig med arm og synkebevægelse ind på sælgeren, så vi fik båden for den rørende sum af 25.000 kr. kontant - kontant var efter Flemmings opfattelse en periode på ca. 11 måneder.

Så nu var grundlaget lagt, efter at vi på generalforsamlingen havde bemyndigelsen til at drage ned og købe skibet. Veludrustet med 10.000 kr. fra vores pragtfulde kassererske. Så skulle vi finde nogle gode søfolk, og shanghajet blev så Jan, Preben, Bo, formanden samt mig Søren. Opgaven bestod i, at Bo skulle sørge for værktøjs grej og andet, samt undertegnede blev kørt til Sønderjylland. Nu blev der organiseret et møde med Flemming Moberg mandag aften, hvor han uddelte ordre, du gør det og det, og du Søren planlægger sejlturen med præcise tider, da SOK så vil pejle os på vores rute.



Højt beæret, lidt chokeret afhentede jeg så søkort tirsdag formiddag, tirsdag aften planlagdes så ruten beregnede tiden, afsatte kursen bladrede søkortet igennem, men manglede kortet øst for Ærø, men rådede bod på ved at bruge et stort turistkort, og dette var sådan set det eneste uvisse på vores plan.

Onsdag morgen fik formanden en færdigsyet plan som han fluks kopierede og sendte til SOK, så var det bare om vi kunne overholde den. Bo knoklede rundt onsdag aften for at samle alt grej sammen i sin Datsun.

Tirsdag morgen frisk og glad Koldinggade 33 kl. 6.30 og resten af grejet der ellers ikke var plads til stuvede vi ind i vognen inden afgang.

Kl. 8.20 Halsskov færgeleje, sidste vogn ombord, hovsa hvad var nu det for en lyd sagde Bo, der lød støj fra motoren, nå det er vist ikke noget - Nyborg - så for Søren Bo nu koger køleren - vand på - mere vand på, igen 2 km.- nu koger den igen, mere vand på - så for Søren, Bo, ventilatoren kører jo heller ikke og der er kun 1 time til Fynshav-færgen afgår.

Fat i en ledning, fiks, faks, og ventilator vaks, hurra så kan vi køre igen, men motoren er stadig for varm, så må vi åbne for varmluftsblæseren for at blive af med motorvarmen, og nu i strålende sol, med alle ruder stående åbne, følte vi os som i en trykkoger. Bo måtte skifte når den ene fod var gennembagt, brugte han den anden på speederen så fremdeles nåede vi velkonserveret stedet hvor vidunderet lå. Byen hed Toft og lå 6 km fra Gråsten. Bilen blev tømt for grej. Bilen, Bo og jeg kogte måske mere af spænding end af noget andet. Nu kom spørgsmålene, hvor meget var der gjort ved båden, hvor ligger den? Ej!

Den ser jo godt ud, sikke meget der er lavet ved den, hov hov, det er jo slet ikke den, jeres båd ligger derovre ved broen. Splitte mine bramsejl, sikke en rodebunke - nå bare i gang. Bo af sted mod København med bange anelser skulle han dampkoges hele vejen tilbage. Det viste sig at han kun nåede Knudshoved - og måtte tage DSB resten af vejen.

Ved båden knoklede jeg som en besat, ja næsten som en svømmedykker, jeg befriede båden for alt overflødigt grej. Så manglede vi brændstof - gad vide om de ikke har noget ombord på det store skib, som ligger der. Styrmanden som var tysker var fantastisk imødekommende og gav mig 80 l gasolie, et pragtfuldt lukaf ombord, samt sengetøj, frokost og aftensmad og alt hvad hjertet begærer ganske gratis.

Fredag middag ankom så min besætning, nåh det er sandt, det er jo formanden, der er kaptajn, men altså Preben, Jan og Flemming, alt var klart, lanterner, vand, øl, mad, søkort - turistkort og kompas. Så nu dampen op, nej det var jo bilen der var damptryk på, men i gang med motoren som går som en skøn omen øredøvende sang, af sted kl 14.30 ned til grænsen efter resten af provianten, søen var blank som et håndspejl i en smuk pigehånd, seks sømil i timen, hvad søren Flemming er det nu det damper dernede, nåh det er bare et akselleje, der er lokalt varmt.

Det viste sig at være helt nyt, så mere fedt i smørekoppen og nok en gang 1 time senere stadig for varmt, nye råd, mon ikke vi kunne bruge lænsepumpen til at køle lejet med, fat i slangen - snor, og således fungerede køleanlægget, styrmanden skulle så blot slå et slag på pumpen med jævne mellemrum. Således derudaf mens motorens (blide sang) hamrede i tromhinderne, osen kradsede i halsen og Jan snorkede om kap med maskinen.

Du Jan skulle vi ikke have noget mad, og tro mig med arme, ben, albuer og snorkel fabrikerede han den dejligste mad spaghetti "See la Mer" og kaffe med småkager. Lynhurtig opvask "on the water skope". Gud ved hvor den røde kost er henne, den skulle være her. Jan mente ikke der var grund til at feje rent nu, hvortil formanden forklarede ham, at den røde kost var et sømærke.

Formandens genialitet gjorde sig igen, der sad en stump tyk slange på motorens automatiske lænseanlæg kunne vi ikke bruge den til at sætte på udstødningen. Så pressede vi slangen ud over udblæsningen og ud over skibssiden, sikken en velsignet stilhed.

Vi var ved at nå Ærø - Preben g Flemming lagde sig til at sove, det så sødt ud, jeg tror de drømte om at motoren var standset og at de lå og nød stilheden. Se nu var det altså vi skulle navigere efter turistkortet, fra spidsen af Ærø til spidsen af Langeland sydøst, som vi så tøffede af sted. Jeg så mig tilbage - en patruljebåd nærmede sig med enorm hastighed, så for søren Jan, det Østtyske politi, vi satte farten ned, umuligt vi kunne ikke være på tysk territorium, vi koblede skruen fra kl 22.00.

God aften - det er toldvæsnet, hvor kommer de fra? Vi kommer fra Gråsten. Hvor skal de hen? Til Vedbæk. Det er jo en motorredningsbåd, hvor har de den fra? Jo den har vi købt ved Clausens rederi i Gråsten. Hvad skal den bruges til? Som dykkerskib. Ja så!!

Nu kom formanden søvndrukken frem fra presenningen, hvad er der los, det er mig der er kaptajn, det er min båd - vores båd mig der, og ham der, ved hvor vi skal hen. Hov!

Hov! Sagde toldbetjenten, jeg taler med de 2 herrer, men jeg kan da godt tale med dem også. Har De været i Tyskland? Nej ok nej. Har De noget der skal fortoldes?? Flemming - vi har nogle varme øller, hvis I er tørstige, hvortil den ene toldbetjent siger til Flemming, jeg kender sgu da godt dig, du har været ved Søværnet - skægt at vi skulle mødes her, nå god tur. Hov giv os lige den rigtige position, den stemte overens med planlagte, 1 time til og vi ville være ved Kelsnord, slangen stadig på udblæsningen, Preben og Flemming lagde sig til at sove igen. Kl. var nu 22.45 Kelsnord om bagbord, kun et kvarter efter planen, stævnen op langs Langeland med Lolland om styrbord, stadig på udkig efter blinkfyr og andre sømærker, en mærkelig mani, så snart man når et sømærke, jager vi af sted efter det næste, motoren snurrer perfekt - et slag på lænsepumpen for at køle aksellejet. Kl. er nu 0.15, vi er ved den røde tokost på vej mod Kragenæs, nu må vi hellere få en afløsning, Preben hej - som et lyn er han oppe.

Flemming sover på sin sædvanlige charmerende måde, men ikke så sødt at han skal have lov til at fortsætte. Hvad er nu det for en lyd? Nå! Det er såmænd bare den forbaskede slange på udblæsningen, som er brændt itu, pokkers osse, af med slangen og nu igen den rare "tøf-tøf" lyd blot med fuldt tryk på, bare fordi det er vores tur til at sove nu. Nej hvor det larmer, så meget at det tog os 3 timer at sove.

Imens har Preben og Flemming bragt os sikkert op langs Lolland til indsejlingen ved Fejø. Mon ikke vi skulle have noget mad nu og igen tryller Jan mad og dessert, gennem Ståldyb, langs Fejø og Femø, stadig utilfredse med de gamle sømærker jager vi nye, derude er et rødt mærke siger Preben, kikkerten for øjet - næh jeg kan intet se. En time senere siger han igen, det ligger derude, og sandelig om det ikke er sandt, fantastisk så gode øjne den mand må have.

Kl 8.00 lørdag morgen efter planen præcis under Storstrømsbroen. Kl. 9.00 præcis Kalvehave. Nu var både olietank og ølkassen tom, og vi trængte til en opstrammer, medens vi andre ordnede dette program legede Flemming badenymfe. Så snoede vi os gennem Storstrømmen - Bøgestrømmen, Fakse Bugt, Køge Bugt, Kl. 16.00 øjnede vi Drogden fyr. Kl. 18.00 præcis ved Dragør, stadig som under hele turen var søen blank som hukommelsen ved en teoriprøve.

Det sidste trip fra Dragør var nu ren rutine for mit dejlige mandskab, der kastede sig over det sidste mad og den sidste danskvand gled også ned. På hele turen havde båden været overdækket med presenning, lanternerne sad på et bræt - hist og her over anordningerne.

Flemming mente vi skulle gøre Ship-shape for vi skulle gerne komme med maner, når vi rundede Vedbæk. Sandelig om ikke modtagelseskomiteen var tilstede. Dejligt at se vores søde sekretær og ham hun deler buddyline med, Ja, så ligger M/S "Ancona" der.

Flemming har fået en bøjeplads til os, kommunen har hamret pæle i til os, en skøn service for os, så skulle vi nu se om vi kunne gøre vores båd til et rigtigt dykkerskib. Flemming og undertegnede har siden vores hjemkomst ændret udstødningen til agterude i vandlinien samt ført kølervand i udblæsningen, men der skal stadig gøres meget mere og vi savner mandskab. Meld jer ved vores klubaften torsdag.


Tak til mine medrejsende for en prægtig tur.

Søren

Publiceret af Søren Brogaard Dato: Lrdag, 07. maj 1977 kl. 19:07:41
 
    Relaterede links
· Mere om Ture/aktiviteter
· Artikler af Søren Brogaard


Mest lste artikel om Ture/aktiviteter:
Storvildtstur til Rødehavet

    Artiklens stemmer
Gennemsnitlig stemme: 0
Stemmer: 0

Vr venlig lige at stemme p denne artikel:

Fremragende
Meget God
God
OK
Drlig

    Valg

 Printervenlig side Printervenlig side

"M/S ANCONA" | Log ind / Bliv bruger | 0 kommentarer
Alle kommentarer tilhrer indsenderen. Vi er ikke ansvarlige for indholdet og kan ikke tages som udtryk for vores synspunkter.

Anonyme kan ikke skrive kommentarer. Vr venlig at oprette dig som bruger.
VSK - Vedbk Strandvej 366 - 2950 Vedbk