Lidt om Lysekil:
Lysekil er en stor by (lidt mindre end Helsingør) med dykkercenter (PADI), flere campingpladser, restauranter osv. Byen ligger i udmundingen til Gullmarsfjorden, hvilket gør den til et suverænt udgangspunkt for dykning, da man herfra hurtigt kan komme ind i selve fjorden og ud til de ydre skær. Hvis uheldet skulle være ude er der en tryktank i Uddevalla, cirka 40 km fra Lysekil!

SØNDAG morgen og formiddag blev brugt på svømning (hvilket først kræver hundrede meters gang i 28 cm vand, hvis man går i vandet fra selve campingpladsen....), besøg i dykkercenteret og afhentning af Henrik, Michael, Bjørn og Philip, som havde sejlet Triton herop (se andetsteds i bladet). Vi spiste frokost, hvorefter vi sejlede ud til Gulskären.

GULSKÄREN ligger cirka 28 minutters sejlads fra Nordre havn. Skæret er hestesko formet. Læsiden (indersiden af hesteskoen) er ideel at ligge til på. Der er 58 meters gang til "vindsiden", hvor man kan vælge at gå til højre eller venstre. På første dyk gik vi venstre omkring et mindre skær, der gik ned til 25 meter. Fra lige under overfladen var der meget flot bevokset med tang, og efterhånden som vi gik ned langs væggen tyndede det ud i vegetationen. På bare 8 meter var væggene tæt besat med dødningehåndskoraller, anemoner, søstjerner, pindsvin og taskekrabber, som sad mellem dødningehåndskorallerne. På cirka 26 meter kommer man til et plateau, der ligger i det nederste springlag, under springlaget fandt vi revbyggende stenkoraller. Efterhånden som vi fulgte væggen mod venstre ændrede dyrelivet sig; klipperne blev mere bare og der kom flere store søpindsvin,- her var også en del flotte berggylter.

På andet dyk valgte vi at gå til højre. Man skulle først svømme cirka 180 meter igennem en tangskov. Denne endte i en lige væg, der gik brat ned fra overfladen og til 25 meters dybde. Det første vi så på 12 meter var et hak ind i væggen. Inde i denne klippespalte boede en hummer. I øvrigt var væggen her tættere besat af dødningehåndskoraller end på den venstre side. Der var desuden nogle store søpindsvin på cirka 15 meters dybde. Kenneth og Jane så i øvrigt en enorm lungevandmand (rhizostoma pulmo)
Den var 50 cm i diameter og knap en meter lang. Den er sjælden i Gullmarsfjorden, men kan blive talrig om efteråret.
Der er en lille kanal der hvor vi hoppede i vandet. Denne kanal er cirka 3 meter dyb med helt stejle vægge. Lige under overfladen kunne man se at soneringen mellem rurerne, grønalgerne og rødalgerne var meget skarp; det så nærmest ud som om at der var tegnet streger i klippen med en lineal.
Vejret var flot, og det fungerede fint med at fylde flaskerne ombord på Triton mens der blev dykket.

Hjemme igen lavede Finn m.fl. en meget lækker Chili con carne, og vi havde i det hele taget en hyggelig aften i villateltet.

MANDAG sejlede vi efter svømning, morgenmad m.v. til Trillingerne.

TRILLINGERNE ligger cirka 48 minutters sejlads fra Nordre havn, som nogle af de yderste skær i skærgården. De bliver omtalt i "Livet i Gullmarsfjorden (findes i klubben) som nogle af de mest besøgte skær. Her fandt vi et meget varieret dyre- og planteliv. Nogle dykkede fra gummibåd på vindsiden. Her var en flot væg i stil med det vi fandt på Gulskåren,- her var bl.a. mange edderkoppekrabber. Nogle foretrak at dykke på læsiden fra båden,- her var meget flot bevokset og et rigt fiskeliv. Her var bl.a. en cirka 12 meter dyb og 4 meter bred slugt. I denne var der mange anemoner og dyriske svampe på væggene. På helt lavt vand kunne man bruge lang tid på at fridykke og rode i tangskoven, da der under tangen var en masse spændende ting at se på.

Vi var tilbage på campingpladsen klokken 19, hvor pigerne lavede cevapcici. Efter middagen var der nogle der tog af sted på natdyk.

NATDYKKET blev lavet fra Triton, hvor der blev lagt til cirka 38 meter fra det lille skær ved indsejlingen til havnen. Kenneth, Henrik og Tine var første hold, og de dalede ned gennem vandet til de ramte bunden ved 28 meter. Kort tid efter fandt de væggen der var tæt besat med store sønelliker; de kan godt lide det lidt mere grumsede og næringsrige vand tæt ved land. Klippeformationerne var dramatiske; store udhæng, klipper og spalter. Her sås mange sovende fisk, bl.a. torsk der var meget fotogene. Derudover var der nøgengællesnegle, som findes i tangzonen på 5-6 meter. Når vi slukkede lyset kunne vi se nogle små, lysende prikker,- hvis man knipsede med fingrene blev hånden nærmest selvlysende. Det vi kunne se var morild; nogle 1mm store furealger (en-cellede), der lyser når de bliver irriteret. Første hold havde mudret bunden så meget op at sigten var reduceret fra 10 til 1 meter. Philip havde i sin dykker iver glemt at tilslutte feeder til både tørdragt og vest, hvorved han røg til bunds som en vacuum-pakket dykker!

TIRSDAG blev Bjarne vækket med sang, da han havde fødselsdag. Vi tog igen ud til Gulskären, hvor vi ned livet med et flot dyk, frokost m.v. . Hjemme igen lavede Henrik og Tine en heftig, men dejlig "hjerter i flødesovs". Efter middagen var der igen nogle som tog på natdyk. Vi valgte at gå ud på "L" igen, da det havde været sådan en succes natten før. Vi tog ud med gummibåden, da vi ikke var flere end at vi kunne sejle ud til skæret af et par gange. Udover at selve natdykket er ubeskriveligt skønt, bør det nævnes, at det at sidde på skæret under stjernerne i den stille nat og vente på de andre dykkere med en kop kaffe, er en fantastisk god oplevelse,- dette gælder selvfølgelig også sejlturen hvor man bare sejler roligt derudaf i mørket.

ONSDAG brugte vi meget tid på morgenmad m.v., så vi kom først afsted mod Gråurn tidligt om eftermiddagen.

GRAURN ligger nord for Trillingerne, også som et af de yderste skær. Vi valgte Gråurn fordi der var mulighed for både at dykke lavt og dybt <(36 meter). Her var ikke så meget at se, bl.a. var her ingen anemoner. Henrik, Tine, Bjarne, Steen, Philip og Bjørn dykkede dybt, og de så ikke så meget på dykket. Til gengæld var skæret OVENVANDE det flotteste vi besøgte (mange spændende blomster, små søer m.v.)

Vi var hjemme igen klokken halv otte, hvor Bjørn og Steen lavede en god Salade Nicoise. Nogle tog på natdyk (endnu en flot tur på "L") mens vi andre hyggede os med rødvin, kaffe og socialt samvær i teltet.

TORSDAG havde vejret skiftet, og det var nu blæsende og koldt at sejle ud til dagens dyk på Tjällsö.

TJÄLLSÖ ligger i et sælreservat ret langt ude. Vejret var som sagt elendigt, og folk var ikke videre dykker lystne. Her var mange fisk og pænt med vegetation,- dog var her ingen fastsiddende dyr. Sigten var meget dårlig. Nogle valgte at forblive tørre efter de andres beklagelser, og vi tog hurtigt hjem.

På vej hjem blev vi enige om at gå ud og spise, da alt tøj var vådt, og vi bare ikke kunne klare at sidde i det fugtige/kolde telt lige med det samme. Det vi havde mest lyst til var et varmt bad og noget at spise. Kenneth ville gerne være sikker på at kunne komme i bad om aftenen, så han havde vekslet 70 SKR til en kroner, men fik kun badet for 6 kroner, da resten blev solgt ved indgangen til badet! Vi tog på pizzeria, hvor Tine indgik et væddemål med os andre om hvorvidt man kan få serveret alkohol uden mad på de svenske værtshuse. Efter en kort forespørgsel på byens hotel måtte Tine sande nederlaget,- hun skylder os stadig en Bloody Mary! Bagefter forsøgte vi forgæves at finde en bar, og nogle snakkede med en lokal dykker (Rolf) om Amasis, som er et spændende vrag, der desværre ligger langt nede. Tilbage på campingpladsen blev der lavet en hot "boller i karry" af Philip m.fl. Om aftenen fik Steen myrekryb, og da vi straks tænkte på dykkersyge blev en læge kontaktet. Han mente ikke det var dykkersyge, men Steen syntes stadig han havde det mærkeligt, så Kenneth, Bjarne og Trine blev oppe og observerede ham. Klokken seks fredag morgen tog Henrik, Steen og Trine på lazarettet, hvor vi efter 2 1/2 times venten fik at vide at det nok ikke var dykkersyge. (I Danmark fik Steen konstateret at han HÅVDE haft en mild grad af dykkersyge alligevel).

FREDAG, som var den sidste dykke-dag, valgte vi at bruge på Gulskären. Vejret var stadig råt, men dykket var upåklageligt. Hjemme igen lavede Poul og Kenneth en lækker pasta ret af nogle rester. Klokken 22 tog vi afsked med Henrik, Michael, Bjørn og Philip, som sejlede hjem med Triton, og vi andre hyggede i madteltet.

LØRDAG stod vi op klokken otte og spiste og pakkede sammen. Klokken 11 kørte vi ind til byen, hvor vi købte bøger,- blandt andet 2 gode bøger til klubben; "Livet i Gullmarsfjorden, genom en dykares kamera" af Tony Holm og Fiskar i Nordsjön" af Jørgen Møller Christensen. Så tog vi til den marinbiologiske station Kristineberg, som havde nogle halvkedelige akvarier. Vejret var nu blevet godt igen og turen hjem var meget flot (vi kørte igen over øerne Orust og Tj8rn). I Göteborg spiste vi frokost, og vi var i klubben klokken 28. Her ventede nogle af os på Triton,- den kom først ind klokken 2.30.

Jeg (Trine) synes virkelig turen var perfekt,- det er da utroligt at man kan holde en uges dykkerferie i et suverænt område for 1258 kroner pr. person. Og der er stadig en masse at se i området,- blandt andet brugte vi slet ikke tid inde i selve fjorden, hvor der skulle være anderledes end på de ydre skær. Socialt set var turen også vellykket; vi var 15 FORSKELLIGE mennesker, som gik op og ned af hinanden i en uge uden nogen nævneværdige skærmydsler,- tværtimod; det var ligesom om alle var indstillet på at dette her bare skulle være en rigtig god ferie! Det var også alle tiders at vi havde fire bådførere som gad ofre sig (på mere end en måde...) og sejle Triton frem og tilbage til Lysekil,- det var jo ikke helt problemfrit, specielt på turen derop. Kort sagt: Tak til alle, specielt arrangørerne, for turen,- jeg håber ikke det bliver sidste gang at årets dykkerferie går til Lysekil.