I år blev der arrangeret en 8-dages klubtur til Lysekil. Turen blev afholdt
fra den 5. til den 12. august, og vi var 15 deltagere; Henrik, Tine, Michael,
Kenneth, Jane, Poul, Finn, Dica, Marianne, Bjørn, Steen, Philip, Peter,
Bjarne og Trine.
LØRDAG den 5. august klokken 9 mødtes Kenneth, Poul, Peter, Steen,
Tine, Bjarne og Trine i klubhuset. Vi havde lejet en kassevogn og lånt
en trailer, og disse samt Kenneths Volvo blev fyldt op med bagage, hvorefter
vi kørte nordpå en god time senere. I Glommen (lidt nord for Falkenberg)
spiste vi frokost. Vi kørte over Tjörn og Orust, og det er helt
klart umagen værd, da udsigten over skærgården herfra er formidabel.
Vi tog med en gratis færge til Lysekil, hvor vi indkvarterede os på
campingpladsen i Sivik (et par kilometer nord for byen). Campingpladsen har
gode bade/vaske/svømme/udsigts faciliteter og vi fik et stort græsareal
tæt ved vandet stillet til rådighed. Teltene, inklusiv et kæmpe
villatelt der fungerede som alrum med køkken, blev slået op, hvorefter
Bjarne og Steen lavede en pasta ret. Klokken 21 kom Finn, Dica, Jane og Marianne,
som havde kørt hjemmefra klokken 15, og vi spiste, drak kaffe samt blev
underholdt (ganske ufrivilligt...) af popgruppen "The Morgans" indtil
midnat.
Lidt om Lysekil:
Lysekil er en stor by (lidt mindre end Helsingør) med dykkercenter (PADI),
flere campingpladser, restauranter osv. Byen ligger i udmundingen til Gullmarsfjorden,
hvilket gør den til et suverænt udgangspunkt for dykning, da man
herfra hurtigt kan komme ind i selve fjorden og ud til de ydre skær. Hvis
uheldet skulle være ude er der en tryktank i Uddevalla, cirka 40 km fra
Lysekil!
SØNDAG morgen og formiddag blev brugt på svømning (hvilket
først kræver hundrede meters gang i 28 cm vand, hvis man går
i vandet fra selve campingpladsen....), besøg i dykkercenteret og afhentning
af Henrik, Michael, Bjørn og Philip, som havde sejlet Triton herop (se
andetsteds i bladet). Vi spiste frokost, hvorefter vi sejlede ud til Gulskären.
GULSKÄREN ligger cirka 28 minutters sejlads fra Nordre havn. Skæret
er hestesko formet. Læsiden (indersiden af hesteskoen) er ideel at ligge
til på. Der er 58 meters gang til "vindsiden", hvor man kan
vælge at gå til højre eller venstre. På første
dyk gik vi venstre omkring et mindre skær, der gik ned til 25 meter. Fra
lige under overfladen var der meget flot bevokset med tang, og efterhånden
som vi gik ned langs væggen tyndede det ud i vegetationen. På bare
8 meter var væggene tæt besat med dødningehåndskoraller,
anemoner, søstjerner, pindsvin og taskekrabber, som sad mellem dødningehåndskorallerne.
På cirka 26 meter kommer man til et plateau, der ligger i det nederste
springlag, under springlaget fandt vi revbyggende stenkoraller. Efterhånden
som vi fulgte væggen mod venstre ændrede dyrelivet sig; klipperne
blev mere bare og der kom flere store søpindsvin,- her var også
en del flotte berggylter.
På andet dyk valgte vi at gå til højre. Man skulle først
svømme cirka 180 meter igennem en tangskov. Denne endte i en lige væg,
der gik brat ned fra overfladen og til 25 meters dybde. Det første vi
så på 12 meter var et hak ind i væggen. Inde i denne klippespalte
boede en hummer. I øvrigt var væggen her tættere besat af
dødningehåndskoraller end på den venstre side. Der var desuden
nogle store søpindsvin på cirka 15 meters dybde. Kenneth og Jane
så i øvrigt en enorm lungevandmand (rhizostoma pulmo)
Den var 50 cm i diameter og knap en meter lang. Den er sjælden i Gullmarsfjorden,
men kan blive talrig om efteråret.
Der er en lille kanal der hvor vi hoppede i vandet. Denne kanal er cirka 3 meter
dyb med helt stejle vægge. Lige under overfladen kunne man se at soneringen
mellem rurerne, grønalgerne og rødalgerne var meget skarp; det
så nærmest ud som om at der var tegnet streger i klippen med en
lineal.
Vejret var flot, og det fungerede fint med at fylde flaskerne ombord på
Triton mens der blev dykket.
Hjemme igen lavede Finn m.fl. en meget lækker Chili con carne, og vi
havde i det hele taget en hyggelig aften i villateltet.
MANDAG sejlede vi efter svømning, morgenmad m.v. til Trillingerne.
TRILLINGERNE ligger cirka 48 minutters sejlads fra Nordre havn, som nogle af
de yderste skær i skærgården. De bliver omtalt i "Livet
i Gullmarsfjorden (findes i klubben) som nogle af de mest besøgte skær.
Her fandt vi et meget varieret dyre- og planteliv. Nogle dykkede fra gummibåd
på vindsiden. Her var en flot væg i stil med det vi fandt på
Gulskåren,- her var bl.a. mange edderkoppekrabber. Nogle foretrak at dykke
på læsiden fra båden,- her var meget flot bevokset og et rigt
fiskeliv. Her var bl.a. en cirka 12 meter dyb og 4 meter bred slugt. I denne
var der mange anemoner og dyriske svampe på væggene. På helt
lavt vand kunne man bruge lang tid på at fridykke og rode i tangskoven,
da der under tangen var en masse spændende ting at se på.
Vi var tilbage på campingpladsen klokken 19, hvor pigerne lavede cevapcici.
Efter middagen var der nogle der tog af sted på natdyk.
NATDYKKET blev lavet fra Triton, hvor der blev lagt til cirka 38 meter fra
det lille skær ved indsejlingen til havnen. Kenneth, Henrik og Tine var
første hold, og de dalede ned gennem vandet til de ramte bunden ved 28
meter. Kort tid efter fandt de væggen der var tæt besat med store
sønelliker; de kan godt lide det lidt mere grumsede og næringsrige
vand tæt ved land. Klippeformationerne var dramatiske; store udhæng,
klipper og spalter. Her sås mange sovende fisk, bl.a. torsk der var meget
fotogene. Derudover var der nøgengællesnegle, som findes i tangzonen
på 5-6 meter. Når vi slukkede lyset kunne vi se nogle små,
lysende prikker,- hvis man knipsede med fingrene blev hånden nærmest
selvlysende. Det vi kunne se var morild; nogle 1mm store furealger (en-cellede),
der lyser når de bliver irriteret. Første hold havde mudret bunden
så meget op at sigten var reduceret fra 10 til 1 meter. Philip havde i
sin dykker iver glemt at tilslutte feeder til både tørdragt og
vest, hvorved han røg til bunds som en vacuum-pakket dykker!
TIRSDAG blev Bjarne vækket med sang, da han havde fødselsdag. Vi
tog igen ud til Gulskären, hvor vi ned livet med et flot dyk, frokost m.v.
. Hjemme igen lavede Henrik og Tine en heftig, men dejlig "hjerter i flødesovs".
Efter middagen var der igen nogle som tog på natdyk. Vi valgte at gå
ud på "L" igen, da det havde været sådan en succes
natten før. Vi tog ud med gummibåden, da vi ikke var flere end
at vi kunne sejle ud til skæret af et par gange. Udover at selve natdykket
er ubeskriveligt skønt, bør det nævnes, at det at sidde
på skæret under stjernerne i den stille nat og vente på de
andre dykkere med en kop kaffe, er en fantastisk god oplevelse,- dette gælder
selvfølgelig også sejlturen hvor man bare sejler roligt derudaf
i mørket.
ONSDAG brugte vi meget tid på morgenmad m.v., så vi kom først
afsted mod Gråurn tidligt om eftermiddagen.
GRAURN ligger nord for Trillingerne, også som et af de yderste skær.
Vi valgte Gråurn fordi der var mulighed for både at dykke lavt og
dybt <(36 meter). Her var ikke så meget at se, bl.a. var her ingen
anemoner. Henrik, Tine, Bjarne, Steen, Philip og Bjørn dykkede dybt,
og de så ikke så meget på dykket. Til gengæld var skæret
OVENVANDE det flotteste vi besøgte (mange spændende blomster, små
søer m.v.)
Vi var hjemme igen klokken halv otte, hvor Bjørn og Steen lavede en
god Salade Nicoise. Nogle tog på natdyk (endnu en flot tur på "L")
mens vi andre hyggede os med rødvin, kaffe og socialt samvær i
teltet.
TORSDAG havde vejret skiftet, og det var nu blæsende og koldt at sejle
ud til dagens dyk på Tjällsö.
TJÄLLSÖ ligger i et sælreservat ret langt ude. Vejret var som
sagt elendigt, og folk var ikke videre dykker lystne. Her var mange fisk og
pænt med vegetation,- dog var her ingen fastsiddende dyr. Sigten var meget
dårlig. Nogle valgte at forblive tørre efter de andres beklagelser,
og vi tog hurtigt hjem.
På vej hjem blev vi enige om at gå ud og spise, da alt tøj
var vådt, og vi bare ikke kunne klare at sidde i det fugtige/kolde telt
lige med det samme. Det vi havde mest lyst til var et varmt bad og noget at
spise. Kenneth ville gerne være sikker på at kunne komme i bad om
aftenen, så han havde vekslet 70 SKR til en kroner, men fik kun badet
for 6 kroner, da resten blev solgt ved indgangen til badet! Vi tog på
pizzeria, hvor Tine indgik et væddemål med os andre om hvorvidt
man kan få serveret alkohol uden mad på de svenske værtshuse.
Efter en kort forespørgsel på byens hotel måtte Tine sande
nederlaget,- hun skylder os stadig en Bloody Mary! Bagefter forsøgte
vi forgæves at finde en bar, og nogle snakkede med en lokal dykker (Rolf)
om Amasis, som er et spændende vrag, der desværre ligger langt nede.
Tilbage på campingpladsen blev der lavet en hot "boller i karry"
af Philip m.fl. Om aftenen fik Steen myrekryb, og da vi straks tænkte
på dykkersyge blev en læge kontaktet. Han mente ikke det var dykkersyge,
men Steen syntes stadig han havde det mærkeligt, så Kenneth, Bjarne
og Trine blev oppe og observerede ham. Klokken seks fredag morgen tog Henrik,
Steen og Trine på lazarettet, hvor vi efter 2 1/2 times venten fik at
vide at det nok ikke var dykkersyge. (I Danmark fik Steen konstateret at han
HÅVDE haft en mild grad af dykkersyge alligevel).
FREDAG, som var den sidste dykke-dag, valgte vi at bruge på Gulskären.
Vejret var stadig råt, men dykket var upåklageligt. Hjemme igen
lavede Poul og Kenneth en lækker pasta ret af nogle rester. Klokken 22
tog vi afsked med Henrik, Michael, Bjørn og Philip, som sejlede hjem
med Triton, og vi andre hyggede i madteltet.
LØRDAG stod vi op klokken otte og spiste og pakkede sammen. Klokken 11
kørte vi ind til byen, hvor vi købte bøger,- blandt andet
2 gode bøger til klubben; "Livet i Gullmarsfjorden, genom en dykares
kamera" af Tony Holm og Fiskar i Nordsjön" af Jørgen Møller
Christensen. Så tog vi til den marinbiologiske station Kristineberg, som
havde nogle halvkedelige akvarier. Vejret var nu blevet godt igen og turen hjem
var meget flot (vi kørte igen over øerne Orust og Tj8rn). I Göteborg
spiste vi frokost, og vi var i klubben klokken 28. Her ventede nogle af os på
Triton,- den kom først ind klokken 2.30.
Jeg (Trine) synes virkelig turen var perfekt,- det er da utroligt at man kan
holde en uges dykkerferie i et suverænt område for 1258 kroner pr.
person. Og der er stadig en masse at se i området,- blandt andet brugte
vi slet ikke tid inde i selve fjorden, hvor der skulle være anderledes
end på de ydre skær. Socialt set var turen også vellykket;
vi var 15 FORSKELLIGE mennesker, som gik op og ned af hinanden i en uge uden
nogen nævneværdige skærmydsler,- tværtimod; det var
ligesom om alle var indstillet på at dette her bare skulle være
en rigtig god ferie! Det var også alle tiders at vi havde fire bådførere
som gad ofre sig (på mere end en måde...) og sejle Triton frem og
tilbage til Lysekil,- det var jo ikke helt problemfrit, specielt på turen
derop. Kort sagt: Tak til alle, specielt arrangørerne, for turen,- jeg
håber ikke det bliver sidste gang at årets dykkerferie går
til Lysekil.